- Project Runeberg -  En Adelig Rede /
148

(1890) [MARC] Author: Ivan Turgenev Translator: Vilhelm Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII - XXVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148

en blød, beroligende Varme. Lavretzky sendte en
sidste Hilsen efter Lisa, og løb op ad Trappen . . .

Den næste Dag gik temmelig ensformigt. Det
regnede lige fra om Morgenen. Lemm gik hele
Tiden og saa’ gnaven ud og holdt Læberne saa
tæt sammenpressede, som om han højtideligt havde
svoret paa, at han aldrig mere vilde aabne dem.
Da Lavretzky gik til Ro, tog han med sig ind paa
Sengen en Bunke franske Aviser, som var blevet
liggende urørte paa hans Bord. Han rev
Kors-baandene af, og lod Blikket glide op og ned ad
Spalterne, der forresten ikke indeholdt noget Nyt.
Han skulde lige til at kaste Bladene tilside, da han
pludselig, ligesom han var blevet bidt af en Slange,
fo’r op i Sengen. I Feuilletonen i en af Aviserne
meddelte Monsieur Jules, som vi allerede har gjort
Bekjendtskab med, sine Læsere en »smertelig
Efterretning« : Den skjønne fortryllende Moskvaerinde,
skrev han, madame de Lavretzky, en af Modens
Dronninger, en Prydelse for de parisiske Saloner,
er død saagodtsom uden nogen foregaaende
Sygdom, . . . denne desværre kun altfor sande
Efterretning var lige kommet til hans, Hr. Jules’,
Kundskab. Han havde, — fortsatte han — det turde
han nok sige, været en Ven af den Hensovede . . .

I et Nu havde Lavretzky faaet klædt sig paa.
Han gik ned i Haven, og blev ved at gaa frem og
tilbage i én og samme Allé, lige til det blev Morgen.

XXVIII.

Da de om Morgenen sad og drak The, bad Lemm
Lavretzky, om en Vogn maatte kjøre ham ind til Byen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:16:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adelrede/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free