- Project Runeberg -  En Adelig Rede /
151

(1890) [MARC] Author: Ivan Turgenev Translator: Vilhelm Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

151

Stemmeklang og det forskende Blik. Med den ham
ejendommelige Evne til hurtigt at gjennemskue
Andre opdagede Panschin hurtigt, at hans
Tilhører ikke morede sig saadan overdreven godt;
han greb derfor det første det bedste Paaskud og
trak sig tilbage, overbevist om, at det jo gjerne
kunde være, Lavretzky var et meget fortræffeligt
Menneske, men at der ialfald ikke var noget
Sympathetisk ved ham, . . . »aigri« og, sen somme«, en
Smule komisk! — Marja Dmitrievna kom ind
sammen med Gedeonovsky; lidt efter kom Marfa
Timofejevna og Lisa, og bag efter dem Familiens øvrige
Medlemmer. Fremdeles indfandt der sig en musikalsk
Veninde, Fru Belenitzin, en lille mager Dame med
et næsten barnligt, mat og net lille Ansigt; hun var
iført en skrattende sort Kjole og gik med en spraglet
Vifte og svære Armbaand. Hendes Ægtefælle var
der ogsaa, — en korpulent, rødmusset Mand med
et Par store Hænder og Fødder, hvide Øjenvipper
og et evindeligt Smil om de tykke Læber Naar de
var ude blandt Fremmede, talte hans Kone aldrig
til ham, men hjemme hos dem selv og i fortrolige
Øjeblikke kaldte hun ham sin »lille Pattegris« . . .
Panschin kom tilbage; Folk blev efterhaanden mere
livlige og talende. Lavretzky holdt ikke af at være
i saa talrigt Selskab; han var især meget opbragt
paa Fru Belenitzin, der hele Tiden sad og
lorgnetterede ham. Dersom Lisa ikke havde været der,
vilde han strax være gaaet sin Vej: men han vilde
sige et Par Ord til hende i Enrum, og kunde
længe ikke finde en gunstig Lejlighed dertil. Han
maatte saa indskrænke sig til at sidde og følge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:16:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adelrede/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free