Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Jeg har allerede bødet haardt nok, det kan De
stole paa I
— Det er Noget, De ikke kan vide! sagde
hun halv højt. — De glemmer ... at for kort siden,
da vi havde den Samtale, De véd, vilde De ikke
tilgive hende . . .
De gik tavse nogle Skridt længere frem i
Alleen.
— Naa, og Deres Datter? spurgte hun
pludselig og blev staaende.
Han fo’r op af sine Drømmerier . . .
— Aa, vær De blot rolig! Jeg har allerede
sendt Breve afsted til alle Verdens Hjørner. Min
Datters — som De kal ... — som De siger —
naa ja, hendes Fremtid er sikkret!
Lisa smilte sørgmodigt.
— Men De har Ret, vedblev han: — hvad
skal jeg bruge min Frihed til? Hvad kan den
nytte mig?
— Naar fik De den Avis? spurgte Lisa, uden
at svare paa hans Spørgsmaal.
— Dagen efter at D e havde været ude hos mig.
— Og De . . . De har virkelig ikke fældet en
eneste Taare?
— Nej. Jeg blev forvirret og bestyrtet; men
hvor skulde jeg have faaet Taarer fra? Græde
over noget Forbigangent? — ... det er jo
Altsammen brændt ud, lige til Asken! . .. Hendes
Forseelse har ikke ødelagt min Lykke; den har kun bevist
mig, at hvad jeg kaldte Lykke har aldrig existeret.
Hvad skulde jeg saa græde over? Forresten, hvem
véd? — maaske jeg alligevel vilde være blevet mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
