- Project Runeberg -  En Adelig Rede /
165

(1890) [MARC] Author: Ivan Turgenev Translator: Vilhelm Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

165

Lavretzky — og følte, at hun turde ikke holde
skjult for ham, hvad Resultat hendes Sammenkomst
med Panschin havde ført til. Men hvordan skulde
hun bære sig ad med at fortælle ham det? Hun
følte sig paa engang skamfuld og forlegen. Og
hvornaar var hun blevet saa godt kjendt med
ham, der ikke gik i Kirke og som tog sig sin
Kones Død saa ligegyldigt, saa hun straks maatte
betro ham alle sine Hemmeligheder! ... Ja, det er
sandt, han havde vist hende Deltagelse; hun nærede
selv Tillid til ham, følte sig tiltrukken af ham: men
alligevel paakom der hende en vis Undseelse, som
om en Fremmed var trængt ind paa hendes rene,
jomfruelige lille Værelse.

Marfa Timofejevna kom hende til Hjælp:

— Ja, dersom ikke Du vil tage Dig af Staklen,
sagde hun: — hvem skal saa tage sig af ham? Jeg
er for gammel for ham, han er for klog for mig,
og for Nastazsja Karpovna er han igjen altfor
gammel: hun bryder sig kun om den grønne
Ungdom.

— Men hvad skal jeg underholde Fedor Ivanitsch
med? svarede Lisa. — Hvis han bryder sig om det,
saa skal jeg gjerne spille Et eller Andet for ham,
tilføjede hun i en usikker Tone.

— Bravo! Du er dog et fiffigt lille Hoved!
svarede Marfa Timofejevna. — Ja gaa I kun ned,
mine Venner, og naar I saa er færdige, saa kom
herop igjen. Saa, der har jeg meget rigtig siddet
og er blevet Hanrej! Ja er det ikke skammeligt?!
Men jeg vil have Revanche!

Lisa rejste sig, Lavretzky fulgte med hende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:16:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adelrede/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free