Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX - XXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
maatte have kunnet føie, at jeg kunde ikke svare
ham i Øjeblikket.
— Det har ikke Stort at sige, sagde Lavretzky;
— Det Vigtigste er, at De ikke elsker ham.
— Ti stille. Hvor kan De tale saadan 1 Jeg
ser hele Tiden Deres salig Kone for mig og bliver
næsten bange for Dem. . . .
— Ikke sandt, Voldemar, min Lisa spiller ganske
kjønt? sagde Marja Dmitrievna netop i samme
Øjeblik til Panschin.
— Ja udmærket smukt! svarede Panschin.
Marja Dmitrievna saa’ med et ømt Blik paa
sin unge Medspillende. Men han satte en endnu
mere bekymret og værdig Mine op, og meldte
fjorten Konger.
XXXI.
Lavretzky var intet ungt Menneske længer; han
kunde umuligt længe vedblive at tage fejl af, hvad
det var for en Følelse, Lisa havde vakt hos ham;
endnu samme Dag kom han til den bestemte
Overbevisning, at han elskede hende. Den glædede
ham ikke, den Overbevisning. »Har jeg da virkelig,
nu jeg er femogtredive Aar gammel, intet
Fornuftigere at tage mig for, end igjen at lægge mit
Hjerte i en Kvindes Haand? Skjøndt, Lisa ligner
ikke den Anden; hun kunde ikke falde paa at
fordre et uhæderligt Offer af mig; hun vilde ikke
tvinge mig bort fra mine vante Beskæftigelser; hun
vilde meget snarere selv anspore mig til ærligt,
alvorligt Arbejde, og vi vilde i Fællesskab stræbe
mod et ædelt Maal ... Ja, det kan Altsammen
være meget godt!« sluttede han saa sine Betragt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
