Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII - XXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
kjedsommelige Passiar, vendte han sig pludselig
uvilkaarligt om, og greb Lisa i et langt,
opmærksomt, forskende Blik . . . Dette gaadefulde
Blik var fæstet paa ham. . . . Hele den følgende
Nat laa han og tænkte paa det Biik. Hans
Kjærlighed var ingen Drenge-Forelskelse, det laa
ikke for ham at sukke og smægte. Og desuden
vakte Lisa heller slet ikke den Slags Kjærlighed.
Men Kjærligheden har for enhver Alder her i Livet
sine Kvaler, — og Lavretzky led dem i fuldt Maal.
«
XXXIII.
En Aften sad han, som han plejede, henne hos
Kalitins. Ovenpaa den sløvende Hede om Dagen
var der fulgt en saa vederkvægende Aften, saa
Marja Dmitrievna, skjøndt hun ellers var bange for
Træk, havde ladet alle Vinduer og Dørene ud til Haven
lukke op, og erklærede, at hun vilde ikke spille
Kort: det vilde være Synd at røre ved Kort paa
saadan en Aften, man skulde nyde Naturen 1 Der
var ikke andre Fremmede end Panschin. Paavirket
af Aftenens Stemning, men — fordi Lavretzky var
tilstede — ikke oplagt til at sætte sig til at synge,
kastede han, da han nu engang var blevet grebet
af en Slags kunstnerisk Begejstring, sig over Poesien.
Han læste saa — ganske vist godt, men med altfor
stærkt fremtrædende Selvtilfredshed og med
unødvendig søgt Betoning — et Par Digte af Lermontoff
(Puschin var endnu ikke kommet i Mode igjen), og
rykkede strax efter, ligesom om han skammede sig ved
at have været i Stemning, og idet han refererede sig til
den bekjendte »Duma«, frem med en Mængde Dadel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
