Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•183
snart hen paa Havestuedøren, og snart op til Lisas
Vindu. Inde i Byen slog Klokken Tolv; ogsaa
oppe i Huset forkyndte et lille Uhr med tolv spæde
Slag, at det var Midnat; Vægteren bankede paa
Brædtet.. . Lavretzky tænkte paa Intet, ventede Intet;
det gjorde ham godt at vide sig i Lisas Nærhed,
at sidde i hendes Have og paa den Bænk, hvor
ogsaa hun saa mangen en Gang havde siddet . . .
Lyset oppe i Lisas Værelse forsvandt.
»Godnat, min elskede Pige!« hviskede
Lavretzky, og blev siddende ubevægelig og stirrede op
paa det mørke Vindu.
Pludselig saa’s der Lys i et af Vinduerne
i nederste Etage, saa i det næste, og i det
næste igjen ... En gik med Lys gjennem
Stuerne.
»Skulde det være Lisa? Umuligt!« . . .
Lavretzky rejste sig halvt op ... Et bekjendt Ansigt
gik forbi Vinduet, Lisa traadte ind i Dagligstuen.
Hun var i en hvid Kjole, de løste Fletninger hang
ned over Skuldrene. Hun gik langsomt hen til
Bordet, bøjede sig ned over det, satte Lyset, og
gav sig til at lede efter noget; saa drejede hun
Hovedet om mod Haven, kom hen i den aabne
Dør, og blev staaende, hvid, let og slank, — paa
Dørtærskelen. Der fo’r en glad Gysen gjennem
hele Lavretzkys Legeme . . .
— Lisa! hviskede uvilkaarlig hans Læber og
neppe hørligt.
Hun fo’r sammen og stirrede spejdende ud i
Mørket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
