Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•186
blive min!« . . . Pludselig forekom det ham, som om
der oppe i Luften, højt over hans Hoved, bruste
vidunderlige Sejrsmelodier. Han blev staaende:
Tonerne lød stærkere og stoltere, som en vældig
Toneregn strømmede de ned over ham, han syntes,
de forkyndte og besang hans uendelige Lykke.
Han saa’ sig om, — Tonerne kom oppe fra de to
øverste Vinduer i et lille Hus.
— Lemml udbrød han, og styrtede hen
mod Huset: — Lemm! Lemm! raabte han, endnu
højere.
Tonerne forstummede, og den Gamle kom hen
i Vinduet, i Slaabrok, med bart Bryst og
for-pjudsket Haar.
— Ah! sagde han værdigt: — er det Dem?
— Hvad var det dog for en vidunderlig
Musik, Kristofor Fedoritsch! For Himlens Skyld
luk mig ind!
Den Gamle sagde ikke et Ord, men kastede
med en majestætisk Armbevægelse Gadedørsnøglen
ned til ham. Lavretzky stormede op ad Trapperne,
traadte ind i Stuen, og vilde til at kaste sig oin
Halsen paa Lemm; men den Gamle pegede bydende
paa en Stol, og sagde, stødvis og paa daarligt
Russisk: »Sæt Dem, og hør efter!«, satte sig saa
selv hen til Klaveret, saa’ sig om med en stolt og
streng Mine, og begyndte igjen at spille. . . . Det var
længe siden, Lavretzky havde hørt noget Lignende:
strax ved de første Toner trængte den bløde og
lidenskabelige Melodi dybt ind i hans Hjerte, den
strømmede over af Begejstring, af Lykke og
Skjønhed, den mindede om Alt, hvad der findes her paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
