Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•198
Tantens Gaard, blev han imidlertid betaget af en
forunderlig Tungsindighed. Han gav sig i Snak med
Anton: men den Gamle var, næsten som paa Trods,
ligeledes i alt Andet end godt Humør. Han
fortalte Lavretzky, hvordan Glafyra Petrovna, før hun
døde, havde bidt sig i Haanden — og tilføjede saa
efter en Pavse og med et Suk: »ethvert Menneske,
Deres Naade, har sig selv at tære paa!« — Det
var allerede silde, dengang Lavretzky kjørte tilbage
til Byen. Tonerne fra om Natten klang endnu i
hans Øre, Lisas Billede steg op for hans indre Syn
i al dets milde Klarhed; han følte sig dybt rørt ved
Tanken om, at hun elskede ham, — og rolig og
lykkelig naaede han ind til sin Bopæl.
Straks da han traadte ind i Forstuen, blev han
slaaet af, at der var en højst modbydelig Stank
afPatschuli; der stod desuden fuldt op af Kufferter
og Kasser. Udtrykket i den Tjeners Ansigt, som
kom springende for at tage imod ham, forekom
ham desuden besynderligt. Han gjorde sig dog
ikke Regnskab for sine Indtryk, men traadte
over Tærskelen ind i Dagligstuen . . . En Dame, i
sort Silkekjole med Volants og som holdt et
Battistes Lommetørklæde for det blege Ansigt,
rejste sig op fra Sofaen, gjorde et Par Skridt
henimod ham, bøjede det omhyggeligt friserede og
parfumerede Hoved — og kastede sig paa Knæ
for ham . . . Nu først kjendte han hende igjen:
det var hans Ivone!
Vejret gik fra ham, . . . han lænede sig op mod
Væggen.
— Stød mig ikke tilbage, Theodor! sagde hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
