Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•201
. . . at mellem os er Alt forbi .... og nu mer
end nogensinde! De kan bo, hvor De har Lyst;
og dersom den Sum ikke skulde kunne slaa
til ... .
— Ak, tal dog ikke saa forfærdeligt! afbrød
hun ham: — hav Medlidenhed med mig, om
ogsaa kun .... om ogsaa kun for denne Engels
Skyld! . . . Og hun havde neppe faaet sagt de
Ord, før hun styrtede ind i det tilstødende
Værelse, og straks efter kom tilbage med en meget
zirlig paaklædt lille Pige paa Armen. Et fyldigt
brunt, krøllet Haar faldt ned over det rosenrøde
lille Ansigt og over de store, søvntunge Øjne. Den
Lille smilte, og kneb Øjenlaagene sammen for Lyset,
og stemmede sine buttede smaa Hænder mod
Moderens Hals.
— Ada, vois, c’est ton pére! sagde Varvara
Pavlovna, og strøg Haaret bort fra Barnets Øjne
og kyssede hende heftigt. — Prie le avec moi!
— C’est ça papa? stammede den Lille snøvlende.
— Oui, mon enfant, n’est ce pas que tu
l’aimes ?
Lavretzky kunde ikke styre sig længer:
— Gud véd, hvad det er for et Melodrama,
hvor der forekommer Magen til den Scene ?1 mumlede
han — — og gik ud af Stuen.
Varvara Pavlovna blev et Øjeblik staaende paa
den Plet, hvor hun stod; trak paa Skuldrene; og
bar saa igjen den Lille ind i det andet Værelse, og
klædte hende af og lagde hende tilsengs. Derpaa
tog hun en Bog, satte sig hen ved Lampen sad
der omtrent en Times Tid, og gik saa selv til Ro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
