Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•208
hun, og bøjede Hovedet. — Jeg har ikke glemt
min Brøde; . . . det skulde heller ikke undre
mig, hvis jeg hørte, at De endog var blevet
glad ved Efterretningen om min Død 1 tilføjede hun
sagtmodigt og pegede med en let Haandbevægelse
paa Avisen, som han ved en Forglemmelse havde
ladet blive liggende paa Bordet.
Det gav et Sæt i ham: Stykket i Feuilletonen
var understreget med Blyant 1 Varvara Pavlovna
saa’ paa ham med en endnu mere ydmyg Mine end
før. Hun var meget smuk i det Øjeblik. Den graa
Pariserkjole sluttede harmonisk om hendes slanke,
næsten jomfrueligt-ungdommelige Legeme; hendes
fine, zarte Hals med den hvide Krave, hendes Barm,
der bølgede roligt, hendes Arme og Hænder, som
hverken var smykket med Armbaand eller Ringe, —
hele hendes Figur, fra det dejlige Haar og helt ned
til Spidsen af den Halvstøvle, der lige tittede frem
under Kjolen, var saa forlokkende . .
Lavretzky maalte hende med et Blik fuldt af
Foragt, — han var ikke langt fra at raabe Bravo, —
fra at slaa hende med knyttet Haand i Hovedet–
og gik ud af Stuen. En Time efter var han allerede
paa Vej til Vassiljevskoje. Og to Timer senere
sendte Varvara Pavlovna Bud efter den bedste
Kareth, der fandtes i Byen, tog en simpel Straahat
paa med sort Slør, kastede en tarvelig Mantille om
sig, anbefalede Ada til Justines Omsorg, og kjørte
hen til Kalitins: ved at udspørge Tyendet havde
hun faaet at vide, at hendes Mand kom daglig
der i Huset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
