Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•246
— Hør, Fedja ... I sagde hun pludselig.
— Hvad er der, kjære Tante?
— Siig mig, er Du en retskaffen Mand?
— Hvad mener De?
— Jeg spørger Dig: om Du er en retskaffen
Mand?
— Ja, det haaber jeg, jeg er.
— Hm. Saa giv mig dit Æresord paa, at Du
er det!
— Ja med Fornøjelse . . Men af hvad Grund?
— Ja se det véd jeg nu nok. Og Du, min
Dreng, — Du har jo da din Forstand endnu —
naar Du rigtig tænker efter, saa vil Du nok selv
kunne finde ud af, hvorfor jeg har bedt Dig om
det. Men nu farvel, Faerlil; tak, fordi Du saa’ op
til mig. Glem ikke, hvad Du har lovet mig. Fedja,
og giv mig saa et Kys. Ak, min egen kjære Dreng,
jeg véd nok, at det tynger Dig om Hjertet-, men
Du kan tro, Andre her i Verden har det heller
ikke let. Der var en Tid, hvor jeg misundte Fluerne:
naa, tænkte jeg, de fører da et lykkeligt Liv-, men
da jeg saa en Nat hørte, hvordan en Flue summede
sin Klagesang i en Edderkops Favn, — nej, sagde
jeg til mig selv, de har ogsaa deres Hjertesorg.
Hvad skal man sige, Fedja! Men husk nu, hvad
Du har lovet mig — og gaa saa — gaa saa, min
Dreng! . . .
Lavretzky gik ned ad Bagtrappen, og var
næsten allerede kommet helt hen til Porten, ... da
han blev indhentet af en Tjener.
— Marja Dmitrievna beder Dem være saa venlig
at se ind til hende, sagde Tjeneren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
