Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•256
Diakonen stod oppe i Sakristiet og læste sine Horae;
hans Stemme lød monotont: af og til blev den
afbrudt af en Hosten, og snart klang den dumpt,
snart atter højere og mere skrigende. Lavretzky
blev staaende et lille Stykke fra Indgangen.
Kirkegængerne kom En efter En, stod et Øjeblik stille,
slog Kors for sig, og bøjede sig til alle Sider; deres
Fodtrin klang lydt her i Stilheden og Tomheden,
og Buehvælvingerne kastede Lyden tilbage. En
affældig gammel Kone, i en luvslidt Kapot med
Hætte paa, knælede ned ved Siden af ham
og.bad andægtigt; der var i hendes tandløse, gule,
sammenskrumpede Ansigt et Udtryk af spændt
Inderlighed; hendes rødrandede Øjne stirrede
ufravendt op mod Helgenbillederne foran Altret; hvert
Øjeblik ståk hun en knoklet Haand frem under sin
Kapot og gjorde med et langsomt og bredt Sving
Korsets Tegn for Pande og Bryst. En Bonde, der
saa’ udtæret ud og som havde langt Skæg, et
vildt Udtryk i Blikket og stridt Haar, kom ind i
Kirken, kastede sig øjeblikkelig ned paa begge Knæ,
og gav sig til ilsomt at slaa Kors for sig; hver
Gang han havde bøjet sig ned mod Gulvet, gjorde
han et Kast tilbage med Hovedet. Udtrykket i
lians Ansigt og hver eneste Bevægelse, han gjorde,
vidnede om en saa bitter Smerte, saa Lavretzky
besluttede sig til at spørge ham om, hvad der var
ivejen. Bonden rykkede ængstelig og sky tilside,
skævede op paa ham, svarede gesvindt . . . »Min
Søn er død!« — og blev ved med sine Bøjninger—
»Hvad skulde kunne erstatte disse Mennesker den
Trøst, som Kirken skaffer dem?« tænkte Lavretzky —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
