Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian den femtes formentlige tyskhed. (1876.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samling under kongehuset. Det var den danske adel, der i vore
dage finder så varme talsmænd, som i århundreder havde
ikke blot forsømt, men ligefrem opgivet og forrådt denne sag, for
at vinde og holde på sin valgret til kronen.
Kristian VI endelig grundlagde den velstand ved handel
og borgerligt erhverv, der bragte landet til senere at blomstre
op i så mange henseender, ligesom han mægtig bidrog til at
fremme det åndelige liv, der fra nu af udviklede sig i stedse
rigere former.
At disse konger og deres ministre ved siden af begik fejl,
måske endog store fejl, tør vi ikke tvivle om; ingen af dem
havde særlig fremtrædende evner i karakter eller begavelse, om
de end alle udmærkede sig ved en god forstand, en redelig
vilje og stor nidkærhed i deres høje kald. At statsforfatningen
medførte de samme eller lignende ulemper hos os som hos de
andre samtidige folk, er dog ikke så forunderligt, siden vi også
i vor slægtalder synes at have begået de samme politiske fejl
og at lide af de samme samfundsonder som Evropas andre
stater. Vistnok er det så, at det, som aldrig dør, er „dom over
hver en død“; men også her hedder det dog: „fordømmer ikke,
at I ikke skulle fordømmes“.
Dette være nu sagt ganske i almindelighed om vore første
enevoldskonger, for om muligt at vække en eller anden til
lidt eftertanke og opfordre til at læse hin tids historie
om igen med bedre fordomme end dem, hvormed den i reglen læses.
Her skal kun ét forhold særlig fremdrages, fordi det er så let
gennemskueligt og tillige indebærer noget så hadefuldt: Kristian
V’s formentlige tyskhed.
N. M. Petersen siger i sin literaturhistorie: „Om Kristian V
er det næsten blevet til en almindelig tradition, at der ikke
taltes andet end tysk ved hoffet og at kongen selv end ikke
forstod dansk . . . . At det tyske hofsprog betragtedes som
landets officielle sprog, ses ydermere deraf, at der på den
ved kongens færd omkring i Norge oprejste støtte blev sat en
tysk indskrift . . . . Men kongen havde dog lært lidt dansk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
