Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian den femtes formentlige tyskhed. (1876.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved en eller anden lejlighed falder ind i det tyske sprog; at
han i begge, fra retskrivningens og fra stilens side har været
omtrent lige udannet og uøvet, kan man vel skønne. Så yderst
ukorrekt imidlertid hans skrivebrug er i franske, tyske og andre
fremmede ord, ligesom også i personers og steders navne: så
vil man dog ej kunne andet end tilstå, at kongens
udtryksmåde i dansk forholdsvis både er den mindst fejlagtige og
den, han har brugt med mest naturlig færdighed“ [1].
Hvorledes kan nu en dansk sprogmand af denne samme dagbog,
der fuldstændig stadfæster Molbechs dom, få det indtryk, at
kongen „især benyttede sig af tysk og dansk, det sidste, når
han skrev om Søetaten?“
G. L. Baden har dog især sat bagtalelsen i system; han
siger i sin „Danmarks-historie“, at „der ikke taltes andet end
tysk ved Kristian V’s hof, og at kongen selv end ikke
forstod dansk“ (V 214 f.), og han udtalte tvivl om, hvorvidt de
bekendte resolutioner på rentekammer-forestillinger, som er
trykte i Suhms Ny samlinger til den danske historie (I 29—50),
virkelig er af ham.
Her er netop et punkt, som mere end noget andet egner
sig til for bestandig at slå al tale om Kristian den femtes
tyskhed ned. Han har nemlig ikke blot ladet sig alle sager
fra Danmark og Norge referere på dansk — og dermed falder
da Petersens påstand om tysk som officielt sprog bort af sig
selv —, men han har i de første 6 år af sin regering, da
han selv plejede at tilføje sine bemærkninger i randen, stadig
uden undtagelse gjort dette på dansk; ja han har endogså ved
rentekammerets tyske forestillinger, vedkommende
hertugdømmernes anliggender, så godt som altid gjort det samme; kun
ganske enkelte bemærkninger fra den første tid findes på tysk,
men de viser noksom, at det var mangel på fortrolighed med
sprogets former, der bragte ham til at opgive dem.
Her skal meddeles et rigt udvalg af disse resolutioner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
