Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
adel og uadel, særlig stædernes råd og gejstligheden, og den
bør affattes således, at den afskærer alle reservationes mentales.
Kongen skal hyldes som eneste herre og suveræn arvekonge
og dette skal også gælde hans kongelige arvinger og
descendenter; den som ikke vil aflægge en sådan ed, vil derved
udpege sig selv som ildesindet. Eden bør aflægges skriftlig
under hånd og segl.
Med hensyn til højesterets forhold til Sønderjylland var
Amthor hildet i en beklagelig historisk fejltagelse. Det har
åbenbart været kancelliets ønske at finde en historisk hjemmel
for udvidelsen af denne domstols jurisdiktion til hertugdømmet,
men Amthor stod i den formening, at højesteret svarede til de
middelalderlige landsting, og oplyste, at hertugdømmet havde
haft sit særlige ting på Urnehoved. Han overså herved, at
højesteret har udviklet sig af kongens retterting og danehoffet,
til hvilke sager kunde indankes fra de almindelige ting, også
i Sønderjylland. Privilegiet af 1524, hvorved dette forhold
ophørte, antog han derfor for at have været rettet mod fremtidige
mulige misbrug, istedenfor at det i virkeligheden var rettet
mod et ældgammelt historisk fællesskab. Alligevel frarådede
Amthor ikke ubetinget at indføre appel til højesteret, men han
mente nærmest, at den burde begrænses på samme måde som
den holstenske adels appel til rigskammerretten. Imidlertid
synes hans historiske oplysninger i dette punkt strax at have
dræbt den fuldt berettigede tanke at genoplive et fællesskab,
som havde sin naturlige forudsætning i det fælles grundlag for
lovgivningen.
Idet der iøvrigt ikke er grund til at dvæle ved
enkelthederne i Amthors forslag og betragtninger, skal kun hans
opfattelse af hertugdømmets politiske fremtid endnu fremhæves.
På den ene side lægger han da hovedvægten på, at hele den
hidtilværende forfatning er fuldstændig ophævet. Kongen er
enevældig herre og bør ikke stadfæste nogen stands
særrettigheder, alting afhænger for fremtiden af hans frie bestemmelse:
„Dann da durch die gegenwärtige Veränderung antiqua rerum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
