- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
35

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

December“ og altså skrevet strax efter modtagelsen af det
kongelige reskript. Det begynder med en gentagen
lykønskning til den opnåede endelige fred og de dertil knyttede
garantier: „dasz die göttliche Allmacht Ew. Königl. Maytt. zu langen
und späten Zeiten, und Dero Königl. Nachkommen bis zu dem
Ende der Welt die Früchte sothanen Friedens bei
höchstbeglückter Regierung geniessen lassen wolle!“

Hvad arvehyldingen angår, da udtaler han sig for at lade
den foregå uden sammenkaldelse af ridderskabet, ved
kongelige deputerede på de forskellige steder; det vil være mindre
bekosteligt og dog tilstrækkeligt. De hertugelige embedsmænd
må dog i forvejen have erklæret sig for, enten at ville anse
sig for løste fra deres tidligere troskabsed (på grund af det
forrige herskabs brud på traktaterne, landets inddragelse efter
krigens ret og dets ældgamle egenskab af et dansk len) eller
at ville opgive embed og bestilling og da stå frit lig andre
ikke edfæstede indbyggere og med dem deltage i arvehyldingen.
En vægring af denne må medføre udvandring.

Med hensyn til stædernes og landskabernes ældre
privilegier og retssædvaner tilråder han som en nådessag at
stadfæste dem, ligesom det skete 1684; men samtidig må det
indskærpes, at ingen fremmed ret, særlig ikke kejserretten, således
som det hidtil er sket, for fremtiden må påberåbes for
domstolene, hvor kun kong Valdemars lovbog og de hjemlige
forordninger har gyldighed. Advokaternes antal bør begrænses;
de bør aflægge en forpligtende hyldingsed eller forlade landet,
og der bør sættes en alvorlig straf for dem på at indblande
fremmed ret i deres procedure. Den offenlige orden, som er
kommen i forfald i hertugdømmet, må skærpes og politiet
styrkes.

Medens Jessen som regeringspræsident således tager sagen
praktisk og nøjes med en faktisk afskaffelse af landdagen og
enhver politisk selvstændighed, går Breitenau som gammel
statsretsforfatter ind på en omhyggelig undersøgelse af alle
herhen hørende retsforhold; han gennemgår formerne for en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free