Print (PDF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter kancelliets senere referat (tillæg 6) indeholdt
hovedafhandlingen følgende punkter.
Der bør udstedes et patent til ridderskabet, ligesom det
skete 1684, for at meddele det kongens hensigt og forberede
det på den fastsatte hyldingshøjtidelighed; et udkast fandtes
hoslagt.
Gejstligheden og stæderne skal aflægge eden for kongelige
kommissarier; de nye stæder ligesom de ældre, der var
repræsenterede på landdagene. Indbyggerne i amterne og
landskaberne skal ligeledes sværge, særlig de godsejere, som står
i hertugelig tjeneste. Vil de hverken sværge eller sælge deres
godser, skal disse sekvestreres.
Med hensyn til det slesvigske ridderskab udtalte Breitenau,
at det burde skilles fra det holstenske, og han udførte denne
tanke på 4 foliosider, ligesom han medgav en formel for dets
hyldingsed. De tidligere privilegier for høje og lave mente
han burde stadfæstes ved kongens nærværelse på Gottorp.
Endelig udtalte han sig om den mulighed, at hertugen af
Gottorp vilde sende nogen for at protestere mod hyldingen,
samt om hertugerne af Sønderborgs eventuelle fordring på
medforlening med hertugdømmet; men disse udtalelser findes
ikke refererede.
Det tilføjede postskriptum (tillæg 3) gik ind på spørgsmålet
om Sønderjyllands tilkommende regeringsform. "Da hertugdømmet
under de nuværende forhold ikke kan vedblive at være forenet
med Holsten, siger han, kommer det især an på det spørgsmål,
om det er bedre for kongens interesse, respekt og gloire at
indlemme det i kongeriget Danmark og regere det ligesom alle
dette riges øvrige provinser, eller at beholde og beherske
det som et særligt, for sig selv bestående suverænt
hertugdømme." For "at inkorporere og unere hertugdømmet med
Danmarks krone" taler nu efter Breitenaus mening tre ting,
medens sex grunde taler derimod. Først kongelovens 19.
artikel, der bestemmer, at alt, hvad der erhverves af nogen
konge, skal blive uadskilleligt hos kongeriget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>