Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til slutning udtaler Breitenau sig for, at kongen bør
forandre sin titel således, at han kalder sig „suveræn hertug til
Slesvig, også hertug til Holsten osv.“, i modsætning til de
andre hertuger (af Sønderborg), som kalder sig „af Slesvig“
på grund af de små len, som de endnu ejer, eller den fordring
på fælleshånden, som de prætenderer. Han drøfter endelig
spørgsmålet om det fremtidige forhold til hertugen i Holsten osv.
Kongen takkede den 18. Januar for de modtagne udførlige
udtalelser, men beder Breitenau nærmere at angive, hvad han
mener med sine hentydninger til kongelovens hindring for
Sønderjyllands indlemmelse, samt til forholdenes ordning i
Holsten.
Herpå svarer Breitenau igen under 4. Februar med et
brev på 12 foliosider. Desværre indeholdes besvarelsen på
hovedspørgsmålet dog ikke heri, men var tilføjet på et (tabt)
bilag, vistnok for kun at læses af kongen personlig. Han har
i dette bilag anført „eine und andere leicht begebliche casus“,
„wodurch die Sache verhoffentlich satsam wird erklärt sein“,
og beder kongen om undskyldning for sin frimodighed (tillæg 4).
Derpå går han over til andre spørgsmål, som senere er faldne
ham ind. Således kunde der være tale om at henvise det
slesvigske ridderskab med sine døtre til det lille Johannes
kloster ved Slesvig, medens det holstenske vilde beholde tre
store frøkenklostre for sig. Denne konsekvens af ophævelsen
af det samlede ridderskab vilde han dog anse for unødvendig,
da man flere steder i Tyskland har fællesskab om klostre
mellem lande, der har helt forskelligt herskab. Efter derpå
at have drøftet fordelene ved fortsat fællesskab i regeringen i
Holsten ender han med at fremsætte det spørgsmål, som han
mener må klares, om hertugerne af Gottorp i henhold til
overenskomsterne fra tiden før 1657 skal beholde en eventuel
arveret til Sønderjylland, og om dette i så tilfælde skal være len
eller suverænt hertugdømme? Af besvarelsen heraf vil det
tildels afhænge, om kongen fremdeles kan give dem titel af
„hertuger af Slesvig“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
