- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
45

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

adelen. Det var den middelalderlige erobring af det danske
hertugdømme, som Holsten hermed havde tabt.

Hermed var da Sønderjylland foreløbig uden politisk
forbindelse til nogen side; det ejedes af kongen som suveræn
landsherre og det måtte stå til ham som „første erhverver“
(primus acquirens) at fastsætte dets fremtidige skæbne. Ikke
blot de gottorpske amter havde han vundet, ikke blot
fællesdelen var han bleven eneherre over, også den gamle kongelige
del havde han erhvervet i en anden forstand og til en fuldere
ejendomsret end den, hvormed den forhen havde tilhørt den
kongelige linje. Hele hertugdømmet havde forhen, ligesom
endnu Holsten, tilhørt det oldenborgske hus, således at visse
linjer stillede de for tiden „regerende herrer“, men arvegangen
var fastsat og hele slægtens arveret i mandsstammen anerkendt.
Dette var nu forbi for hele Sønderjyllands vedkommende, efterat
kongen og Danmarks krone havde fået det garanteret af de
krigsførende magter og udskillelsen af det gamle retsforhold
derefter havde fundet sted. At de danske statsmænd opfattede
sagen således, fremgår tydeligt nok af alle de bevarede
udtalelser.

Sagen stod væsenlig ligesom ved indlemmelsen 1684; til
denne gik man stadig tilbage i tanken. Vel havde det tyske
kancelli øje for, at der var kommet et nyt politisk moment ind
ved garantierne, men det fremdrog dog med forkærlighed alt,
hvad der dengang var bleven fastsat og projekteret; man gik
endog med Breitenau ind på at foreslå det samme patent og
den samme edsformel ved hyldingen, kun med de nødvendigste
forandringer.

Hvad der dengang var sket, var aldeles simpelt og klart
<en genoprettelse af det ene udelte hertugdømme, uden al
forbindelse med Holsten, men tillige uden tilknytning til noget
andet politisk korpus. Det hedder i patentet af 28. Juni 1684,
at kongen har inddraget den hertugelige del af Slesvig og
forenet den med sin egen, hvorfor indbyggerne (ridderskab osv.)
skal aflægge hyldingseden til ham som deres eneste suveræne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free