Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
landsherre; og i eden siges der, at den gælder kongen og hans
„retmæssige arvesukcessorer i regeringen“.
Nogen tid efter nedskrev kongen imidlertid sin vilje med
hensyn til hertugdømmets fremtidige retsforhold (22. November
1684). Det fremgår heraf, at han anså sig for ligeså
utvivlsom herre over Sønderjylland, som hans fader ved kongelovens
affattelse var herre over Danmark og Norge; som første erhverver
af landet disponerer han derfor over det på selvsamme måde.
„Vi haver til os taget, siger han, hans (hertugens) anpart af
benævnte fyrstendom Slesvig og med vores andel kombineret
og sammenføjet“, og han vil derfor pålægge sine efterfølgere
aldrig at tillade, at det igen bliver adskilt og delt, „men at
det til evig tid udi et samlet corpo udelt, uadskilt og usepareret,
under kongernes, vore arvesukcessorers, regering forbliver.“
Ingen prins bør derfor nogensinde have len eller appanage i
hertugdømmet, men hellere i kongeriget, når det skal være;
der bør ikke mere holdes landdag, „eftersom det strider imod
den kongelige suverænitet og højhed“ [1].
At kong Fredrik IV kendte denne disposition, som var
udstedt i to exemplarer, af hvilke det ene var nedlagt på
Rosenborg, det andet uden tvivl fandtes i hans egne gemmer [2],
fremgår tilstrækkelig af indledningen til hans egne
regeringsregler for sin søn, idet han her giver sig selv det vidnesbyrd
at have fulgt sin faders råd og efterladte anvisninger. Blandt
andet sigter han herved utvivlsomt til dette brev og den senere
tilføjede efterskrift: „Dette er siden i så vidt forandret ved
restitutionen af hertug Kristian Albrekt 1689, hvilken sag vi
vil befale Gud og tiden.“
Men selv om det således var givet, at kong Fredrik IV
tilsigtede det samme som hans fader havde tilsigtet, så var
det dog ingenlunde en følge deraf, at han skulde nøjes med
at bruge de samme former eller nøjes med de samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
