- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
48

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

repræsenterede han en udpræget national politik i kongens råd, i
modsætning til de mere eller mindre evropæiske strømninger,
som iøvrigt gjorde sig gældende ved hove. De styrtedes sidst
på året 1721 ved Holstein-Holsteinborgs voxende indflydelse,
og Sehestedt, som havde giftet sig til Ravnholt, tilbragte
derefter de sidste 20 år af sit liv som stiftamtmand på Fyn .

Det skal nu her være opgaven i det enkelte at eftervise,
hvorledes det lykkedes Sehestedt som leder af det tyske
kancelli og den, der havde referatet af alle didhenhørende sager i
konsejlet, at give hyldingen samme både skarpe og fyldige præg
som det, han som udenrigsminister havde givet forhandlingerne
om en endelig bilæggelse af det sønderjydske spørgsmål.

Da i året 1815 det statsretlige forhold mellem
Sønderjylland og Holsten igen fik betydning i anledning af den i
forbundsakten af 8. Juni s. år fastsatte bestemmelse, at der i
alle forbundsstater skulde indføres „eine landständische
Verfassung“, var det i virkeligheden gået fuldstændig iglemme.
Man forbavses ved at gøre sig bekendt med den tids
overvejelser mellem danske statsmænd. Præsidenten i det tyske
kancelli Otto Moltke, yngre søn af Adam Gottlob Moltke på
Bregentved, syslede hele den følgende vinter i al stilhed med
det spørgsmål, hvorvidt de gamle landsprivilegier hjemlede
Slesvig en ret til deltagelse i en eventuel forfatning for Holsten,
uden at kunne komme til klarhed over det. Han lod
kancelliets arkivar, historikeren Henrik Behrmann gennemgå
akterne fra 1721 og give en fremstilling af de historiske
tildragelser og deres retlige fortolkning, og skønt denne udførte
sit hverv med dygtighed, lykkedes det dog ikke Moltke selv
at komme til nogen klarhed på dette punkt. Man kan måske
sige, at denne omstændighed er bleven skæbnesvanger for os.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free