Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indhold. Kongen kan for så vidt godt hyldes som enehertug i
modsætning til sin tidligere egenskab af delingshertug; men
der kan også være sigtet til at han fra nu af står i et helt
nyt retsforhold til landet, at han ikke mere er dets hertug,
men dets konge.
Om det er det ene eller det andet, afgøres af de iøvrigt
brugte udtryk og da først og fornemmelig af den udtrykkelige
tilkendegivelse af, at kongen har villet indlemme
Sønderjylland i sin krone, som et i onde tider løsrevet ledemod.
Indførelsen af dette i eden og patentet er det egentlig
afgørende moment i den nye redaktion, den uomtvistelige kærne
i Sehestedts tilføjelser; han har her grebet det lykkelige ord,
som ikke kunde misforstås, ikke kunde bortfortolkes, medens
alle de andre udtryk, hvor vel valgte de end er, levner plads
til senere mistydning.
Endnu så sent som i året 1847, efter at grundene for og
imod disse aktstykkers retstiftende karakter syntes at være
udtømte, kunde man fra tysk side fremsætte det spørgsmål:
Wann ist der Antheil Schleswigs injuria temporum der Krone
abgerissen? — og besvare det med en påvisning af, at der
herved sigtedes til freden i Roskilde 1658 [1].
Intet kan være mere oplysende med hensyn til den
lethed, hvormed man i hin tid kom ud over de historiske
undersøgelser; det har sit sidestykke i den hårdnakkethed, hvormed
man i adskillige år modsatte sig anerkendelsen af lex regia
som den danske kongelov. Men dette exempel viser da også,
hvor utilstrækkelig en blot sproglig eller en fra moderne
historiske begreber udgående fortolkning af historiske aktstykker
er. Der foreligger nemlig fra selve samtiden den mest
uimodsigelige fortolkning af de brugte udtryk, og den foreligger
således, at den med sikkerhed kan siges at have været samtiden
så fuldt nærværende som nogen anden af de politiske fraser,
der dengang betegnede partiernes synspunkter og formål.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
