Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mænd. Denne ret blev tilsidesat ved første hertugskifte, men
dog ikke anderledes end at valgets form opretholdtes; begge
Kristians sønner, Hans og Fredrik, valgtes til samhertuger.
At de senere til en vis grad delte landet, forandrede ikke retlig
dette forhold.
Ved omvæltningen 1523 afsattes kong Kristian II som
hertug og hans farbroder Fredrik beholdt da alene det hele.
Efter hans død valgtes hans sønner under ét til hertuger, men
ved den endelige opgørelse af arven udelukkedes ikke des
mindre den yngste fra skiftet imod en affindelse i penge. 20
år efter, 1564, afslog stænderne rent ud en anerkendelse af
kong Kristian III’s sønner som samhertuger; de modsatte sig
vel ikke en affindelse af Hans med Als osv., men kun den
ældste broder, kong Fredrik II, valgtes og hyldedes som
regerende hertug.
Således stod sagerne, da forliget i Odense sluttedes
mellem kongen og de tre „regerende herrer“ om Sønderjyllands
fremtidige lensforhold (25. Marts 1579). Det bestemtes herved,
at kongen skulde forlene hertugerne af Holsten og deres
mandlige efterkommere med Sønderjylland og Femern, dog undtagen
de allerede affundne og dem, som havde givet afkald. Derved
udelukkedes kongens brødre fra dette forlig, som kun omfattede
Fredrik II og hertugerne Hans af Haderslev og Adolf af
Gottorp, der sad i fællig med hertugdømmet.
Dette moment er bleven overset endog i Stemanns
„Geschichte des öffentlichen und Privat-Rechts des Herz.
Schleswig“. Selve aktstykkerne taler dog tydelig nok; kongens brødre
nævnes ikke med et ord og de ved forliget vedtagne formularer
kender kun kongen og riget på den ene og de tre regerende
hertuger på den anden side.
Den få år i forvejen (1573) udstedte
„Landgerichtsordnung“, hertugdømmernes grundlov for den borgerlige
retsforfatning, er udgået fra den selvsamme opfattelse. Den er given
af kong Fredrik II af Danmark og Norge, Johan den ældre og
Adolf, arvinger til Norge, „alle Herzogen zu Schleswig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
