Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
altså rigtigt begge de regerende linjer som en helhed, som
siddende i sameje.
Breitenau, som endnu i året 1724 udgav et stridsskrift i
denne sag, går ud fra det samme. Hertug Hans, siger han,
sad i mange år med sin del af Holsten uden at tænke på
forlening, indtil han blev opmærksom på, at stænderne påstod at
have fri valgret efter de regerende huses afgang; derfor søgte
han en forlening til fælles hånd „wegen der künftigen
Succession“. Begge de regerende landsherrer var forlenede med hele
Holsten in solidum (ligesom i Sønderjylland), men efter begges
afgang vilde den oprindelige arveret igen kunne gøres gældende.
Indtil da er Pløn simpelthen en del af den kongelige del,
stående under den fælles regering [1].
Til trods herfor brugtes, som forhen antydet, en enkelt
gang Sønderborgernes arveret polemisk imod Gottorperne; det
var fra dansk side til en vis grad klog politik at forbeholde
denne ordning som mindre farlig end Gottorpernes eneregering,
der kunde blive i høj grad fordærvelig for riget.
Hertugen af Gottorp havde under 24. Maj 1661 sluttet et
forbund med Sverig, hvori der fandtes en hemmelig artikel,
som gik ud på, at hertugen for det tilfælde, at Danmark
skulde bukke under i en ny krig: „an diesen Fürstenthümern
königlichen Theils habenden Recht sich nichts wollen begeben,
besondern ihro und ihren Successoren solches allerdings wollen
reservirt haben“. Dette blev senere bekendt og foreholdtes
selvfølgelig Gottorperne som et fjendligt skridt, sigtende på en
deling af de kongelige lande. (Nachricht von I. K. M. wider
des Herz. zu Gottorp Durchl. habenden rechtmässigen
Beschwerden und Ansprüchen, 1683, s. 10.) Fra hertugelig side svaredes
herpå, at der kun havde været tænkt på arveretten; gik
Danmark til grunde i kampen med Sverig, vilde Gottorp kun have
sin arveret reserveret, for at „die Herzogthümer in keine fremde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
