Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan neppe være tvivl om, at man har fået betænkeligheder i
konsejlet imod at forny disse mutbeviser i den gamle form og
at det hele derved er gået i stå, indtil den nye konge havde
besteget tronen og omgivet sig med helt nye mænd. Derefter
udstedtes der et mutbevis efter den gamle form, den 5. Marts
1731; det lovede altså forlening med hertugdømmet Glyksborg
og med den fælles hånd på Sønderjylland. Ugedagen efter
stadfæstedes ridderskabets privilegier, ligeledes i strid med den
af den afdøde konge fastholdte praxis.
Brugen af den gamle formel i mutsedlen („fælleshånden“)
var utvivlsomt en uagtsomhed eller måske snarere frugten af
et misforstået retfærdighedshensyn hos den unge konge, som
var tiltrådt med en stærkt udpræget tendens til at rette faderens
formentlige fejl. Efter 1721 at tale om en „fælleshånd“ på
Sønderjylland var uforsigtigt, ligesom det var en forunderlig
uagtsomhed, at man i de nye segl i kollegierne tildels igen
indførte det ældre våben med de sønderjydske løver i
midtskjoldet. A. Hojer har endog i sin historie omtalt det som
en almindelig foranstaltning, hvad det ingenlunde var; thi f. ex.
det kongelige reskript til Overretten på Gottorp med meddelelse
om kong Fredriks død viser det fra 1721 brugelige våben i
den nye konges segl. Begge former brugtes således i
adskillige år samtidig, indtil formen fra 1721 atter blev
enerådende.
At man ligeledes senere følte det som et misgreb, at
for-leningen i den gamle form var bleven opfrisket, viste sig ved
det næste kongeskifte. Den 7. Oktober 1746 ansøgte hertug
Fredrik om lenets fornyelse og kancelliet foreslog at gentage
brevet fra 1731. Men i konsejlet blev man opmærksom på,
at hertugen denne gang havde forsømt at nævne sin broder Karl
Ernst, som 1731 havde været medoptagen i brevet, og det
bestemtes derfor, at „so wird solcher in der Antwort auch mit
Stillschweigen übergangen“ (konsejl på Jægersborg, 28. Oktober,
Schulin). Endelig udstedtes det sidste reskript „statt eines
Muthzettels“ under 7. Avgust 1767 for hertug Fredriks søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
