- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
96

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kundgøres for menighederne, men torsdagen den 16. Oktober,
årsdagen for håndfæstningens kassation, skulde den egenlige
højtidelighed foregå „som på de store festdage“.

Endelig kan her mindes om A. P. Bernstorffs forestilling
til kongen om kongedatteren Louise Avgustas tilkommende
formæling. Skulde kongeslægtens mandsstamme i en nær fremtid
uddø, hvad der antoges at være fare for, så vil der opstå
store vanskeligheder; thi vel er det så, at kongedatteren da
vil arve Danmark, Norge og Slesvig, men ikke derudover:
„Niemand kann die erblichen Rechte Ihro königl. Hoheit der
Prinzessin L. A. auf Dänemark und Norwegen und auf das
Herz. Schleswig verkennen“ . . . . „Es ist unläugbar, dasz in
demselben Falle obgedachte Prinzessin die Erbin von allen
Staaten, so ganz Dänemark ausmachen, sein würde, doch
Holstein ausgenommen. Dieses als ein ohnstreitiges
Reichs-Mannlehen würde von den königl. Ländern abgerissen und dem
nächsten Lehens-Erben zu Theil werden, und wo bleiben dann
die glücklichen Folgen des Austauschungs-Geschåfts?“ — Han
anbefalede derfor et ægteskab med den nærmeste lensarving,
prinsen af Avgustenborg (19. Februar 1779).

Fra senere tid skal kun anføres kong Fredrik VI’s notis
af 2. November 1814 i Wien: „At forene Slesvig med Holsten
for derved at tilvejebringe et større og kraftfuldere direktorat,
finder ingenlunde mit bifald. For det første vilde det være
aldeles imod konstitutionen, da hertugdømmet Slesvig hører til
det danske rige og næsten er aldeles dansk“ osv.
Konstitutionen er kongeloven, under hvilken Sønderjylland var henlagt [1].

Samtidig begyndte allerførst hertug Fredrik Kristian af
Avgustenborg at opdage sine formentlige fordringer på
hertugdømmerne, ja på selve kongerigerne med, og det tyske
kancelli begyndte at gruble over begivenhederne 1721 uden at
kunne forklare dem. Traditionen i den danske regering havde


[1] Wegener, Danmarks hist. i det 19. årh., s. 432. Møsting kalder samtidig
kongeloven „das constitutionelle Gesetz“, „die Constitution des Reichs“ (Slesv. pr. efterr.
IV 219).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free