Print (PDF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGELOVENS ARVEFØLGE. 99 stændighed, at den holdtes hemmelig, indtil den slægtalder, som kunde have haft adgang til på første hånd at få pålidelig vejledning til dens rette forståelse, var gået bort, bidrog selvfølgelig i høj grad til at vanskeliggøre denne. Det ses da også, at strax den første videnskabsmand, som gav sig i lag med loven, om end kun ved at oversætte den på tysk og latin, tager fuldstændig fejl af et hovedpunkt i dens fortolkning. Det var slotspræsten i Gluckstadt, N. P. Sibbern, som opholdt sig nogle måneder i København strax efter kongelovens første udgivelse (1709) og stod i personligt forhold til udgiveren, gehejmearkivar Fredrik Rostgård. Han skrev kort efter sit bekendte "Bibliotheca historica dano-norvegica", og kunde her endog meddele Schumachers latinske text af kongeloven, altså efter en afskrift, som Rostgård må have givet ham.l Ikke des mindre ledsagede han sit optryk af den danske text med en ny selvstændig oversættelse på latin, og denne blev senere optrykt af andre, medens Schumachers egen ikke senere påagtedes. Hvor uklart man i virkeligheden opfattede kongelovens formentlig så klare bestemmelser, viser sig også i et andet betegnende træk. Ved grundlovsforhandlingerne i Norge i året 1814 var det fra først af meningen at bevare den gamle arvefølge, hvorfor også alle de herhen hørende artikler i kongeloven in extenso var optagne i Adlers og Falsens grundlovs-forslag. Men i det mere kortfattede forslag, som opnævnes efter Sverdrup, var det forsøgt at sammentrænge disse bestemmelser i en kort formel, og den måde, hvorpå dette var sket, viser noksom, at koncipisten har taget fejl af selve lovens grundtanke. Der vil senere blive lejlighed til at komme tilbage til disse misforståelser i deres enkeltheder; her må det være nok at henpege på, at den første videnskabelige fremstilling af 1 I arkivets "memorial" har Fr. Rostgård noteret: 1706 d. 15. Febr. udtaget den latinske version af lege regia og leveret ind i gehejmekonsejl. - 1707 d. 19. Novbr, indleveret i gehejmekonsejl legem regiam in originali og mit exemplar af versione latina. 7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
