Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ind at sammenligne lovkoncipistens latinske udtryk på de
omtvistede steder. Noget egenlig nyt vilde de selvfølgelig heller
ikke have opdaget i den; men den finhed i udtrykket og den
klarhed i betegnelsen, som helt igennem er ejendommelig for
den, vilde dog sikkert have fremtvunget den erkendelse, at
man ikke uden videre kan gå ud fra hele artiklers
hensigtsløshed eller indre modsigelse. Og det næste skridt vilde da
ufejlbarlig have været, at man havde fundet den rette
fortolkning.
Denne har imidlertid endnu den dag idag sin store
betydning, ikke blot fordi kongeloven er et monumentalt værk
af høj rang i vor historie, men også fordi dens
arvebestemmelser vil kunne få praktisk anvendelse i private forhold, ved
len og stamhuse. Spørgsmålet skal derfor her igen optages
til fornyet drøftelse i hele sit omfang, idet fremstillingen af
den formentlig rigtige fortolkning stilles foran, kritiken af de
tidligere forfattere, hvis imødegåelse ellers vilde nøde til
jævnlige gentagelser, samles på ét sted bagefter.
Til grund for arvetallet skal efter kongelovens artikel 39
lægges „et rigtigt slægtregister“, affattet efter de anmeldelser
om fødsler i arvehuset, som skal indsendes til kongen og
besvares med et documentum insinuationis. Dette slægtregister
vil altså komme til at omfatte alle de individer, som
overhoved er eller har været til med arveret til riget, ordnede
genealogisk fra stammefaderen kong Fredrik III nedad gennem
tiderne.
For at dette slægtregister imidlertid kan være fuldt „rigtigt“
i lovens mening, må hvert søskendehold med de deraf opståede
linjer ordnes strængt efter førstefødselens ret: først brødrene
efter alder, derpå søstrene efter alder, den ældste søster efter
den yngste broder. Denne orden foreskrives nøjagtig og mange
gange i kongeloven. Art. 31 siger: „blandt dem, som ere lige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
