Historiske Afhandlinger / Tredie Bind / 117 (1898-1899) Author: A. D. Jørgensen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

27—28,	almindelige regler,
29—30,	agnati,
31—32,	agnatæ,
33—37,	cognati og cognatæ,
38,	posthumi.

Imod dr. Tabor, som holdt på kongelovens ubetingede
repræsentationsret, bemærkede han, at denne ingensteds var udtalt,
men at tværtimod den omstændighed, at den var påberåbt
ved mandsstammen, måtte tale mod dens gyldighed i
almindelighed.

Det vil, efter hvad der foran er udviklet, ikke være
vanskeligt af selve kongelovens ordlyd at tilbagevise Scheeles
fortolkninger.

Der er først den ulempe ved dem, at de to formentlige
beviser ikke viser det samme. Efter art. 27 og 36 skulde
agnata altid gå forud for kognaterne, men efter 32 skulde
nærmeste agnata følge den barnløse konge, og derefter hendes
slægt, altså med forbigåelse af muligvis endnu levende andre
agnatæ. Til dette sidste holdt Scheele sig, idet han gjorde
gældende, at dersom Charlotte af Hessen overlevede Fredrik VII,
vilde hun og hendes slægt erhverve tronen, altså med
udelukkelse af Fredrik VI’s døtre, selv om disse overlevede hende,
medens de derimod måtte foretrækkes for Charlottes børn,
dersom hun ikke selv oplevede mandsstammens afgang. At det
var en stor mislighed ved fortolkningen af art. 27, at den
således dog kun fik relativ gyldighed, er en selvfølge, og det så
meget mere, som det var dens formentlige bestemmelse, at
alle agnatæ skulde foretrækkes for kognaterne, der lettest kunde
modtage en rationel begrundelse.

Det forholder sig nemlig neppe således, som professor
Larsen har påstået, at præsumptionen ubetinget er imod de
kvindelige agnaters fortrinsret. „Den grund, siger han, ifølge
hvilken man, med udelukkelse af kognater og kvindelige
agnater i de nærmere linjer, kalder de mandlige agnater i de
fjernere linjer til tronen, kan aldeles ikke komme i betragtning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>