Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
arveretten, om hans kongeskjold først kunde brydes over den sidste,
være sig mand eller kvinde, som var født med dets mærke.
Anvendelsen af dette ræsonnement vanskeliggøres dog
betydelig ved den indbyrdes modstrid mellem de to grader i
agnatæ’s fortrin. Lettest vilde det i hvert tilfælde falde,
dersom alle agnatæ skulde gå forud for kognaterne, således som
også art. 27 efter Scheeles opfattelse udsiger, medens det
idetmindste fra lovgiverens personlige standpunkt vilde tabe sin
vægt under den modsatte forudsætning. — Men vi fritages
heldigvis for det hele dilemma, idet begge de formentlige
beviser for de kvindelige agnaters fortrin viser sig at være
illusoriske.
Hvad der siges i art. 27 (og 36), er nemlig ikke, at
agnatæ skal foretrækkes for kognater, men at de fra Fredrik III’s
sønner nedstigende kvindelinjer skal gå forud for hans døtre
og deres linjer. Hele bestemmelsen lyder nemlig på latin:
„usqve adeo marium progenies fœminarum stemmata excludit,
ut etiam fœminæ ex maribus præcedant mares ex fœminis“,
hvad der på dansk er gengivet ved: „aldeles ingen af
mødrenestammen (skal) kronen arve, så længe på fædrenestammen
nogen livsarving findes, så at endog kvinde af mand skal
gange for mand af kvinde“. I den senere extrakt er hele
denne passus udeladt, da den i virkeligheden gentages i den
følgende artikel i mere bestemte udtryk; havde den haft
selvstændig betydning, måtte den selvfølgelig her have været
medtagen.
Det må nu vistnok indrømmes, at den danske lovtext på
dette sted bruger svævende udtryk, eller rettere sagt udtryk,
som ikke er nåede til at få almindelig borgerret i sproget;
lovgiveren burde have talt latin eller have forklaret sig nærmere
på dansk. Imidlertid er meningen klar nok og den er også
korrekt udtrykt. Mødrenestammen betyder den del af
arvehuset, som nedstiger fra første erhverver gennem en
stammemoder, fædrenestammen den, hvis stammefader var hans søn;
de to udtryk svarer altså til det latinske: fœminarum stemmata
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
