- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
121

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tydeligt nok af hans deduktion; men denne havde dog så
mange svage punkter og havde i så høj grad svækket tilliden
til kongelovens tydelighed, at man nødvendigvis måtte ende
med at erklære spørgsmålet for uløseligt efter hans præmisser.
Vi skal nu i det enkelte følge ham på hans vej i forsvaret
for sin anskuelse, den samme, som i det foregående er
eftervist som den utvivlsomt rigtige.

Imod de kvindelige agnaters arveret taler da først den
bestemmelse i art. 28, at efter mandsstammens afgang først
de fra sønnerne og derefter de fra døtrene nedstigende
kvindelige linjer arver kronen, linje efter linje. Dette udtryk synes
at udelukke et spring til en fjernere linje, fordi en nærmere
ikke har sin stammemoder i live. [1]

Vistnok forholder dette sig således, men noget egenligt
bevis indeholder det dog ikke. Det er notorisk, at mændene
bryder linjernes orden, således som disse ellers skulde følge,
og hvis der i det foregående var givet en almindelig
bestemmelse om agnatæ’s fortrin, således som Scheele forudsætter,
vilde dette forbehold meget vel her kunne være taget; det er
jo netop linjernes følgeorden, som i det følgende nærmere
præciseres, og også her finder Scheele sin tanke stadfæstet i de
brugte udtryk.

Som anden grund anfører prof. Larsen, at art. 31 efter
den mandlige slægt kalder den sidste konges sønners døtre og
deres linjer
, om nogen findes, hvis ikke, da hans egne døtre,
først den ældste og hendes nedstigende linjer, siden de andre
og deres nedstigende linjer o. s. v.: „Her kaldes altså ikke blot
døtrene, men også de af dem stiftede linjer til sukcession i
den orden, som repræsentationsretten giver linjerne, og denne
følgeorden er udtrykkeligen ikkun gjort afhængig deraf, at den
mandlige slægt af sværdsiden er uddød, og ikke tillige deraf,
at der ingen kvindelig agnat existerer.“

Også dette forholder sig ganske rigtigt, men det beviser


[1] J. E. Larsen, Statsretlige foredrag og afhandlinger efter 1848, s. 29 fl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free