- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
122

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

heller intet. At de nævnte døtres linjer har
repræsentationsret, bestrides jo netop og kan altså ikke forudsættes. Den
næste artikel begynder: „lader han da heller ingen døtre efter
sig“, hvad der jo nærmest tyder på, at hun ved hans død skal
være i live for at udelukke „den næste prinsesse af blodet“.

Af større vægt er Larsens tredje grund, den nemlig, at
efter art. 34 sønnernes hele slægt skal være uddød, før kong
Fredrik III’s egne døtre kan komme til arven, skønt de dog
selv uimodsigeligt er agnatæ. Hvis altså nogen af disse døtre
havde overlevet ikke blot deres brødre, men også disses
eventuelle døtre, medens der ingen sønner var, så vilde 32 komme
i modstrid med 34, idet efter den sidste hine døtres børn
skulde gå forud for deres bedstefaders søstre, medens 32 vilde
give disse fortrinet som agnatæ.

Fejlen ved dette bevis er den, at det går ud fra, hvad
Larsens hele behandling af loven grundig har rystet: tilliden
til dens gennemskuelige klarhed og følgerigtighed. En
modsigelse som den påpegede må selvfølgelig ikke kunne indsnige
sig i et nøje og modent gennemtænkt lovarbejde; men
indeholdes der virkelig så store unøjagtigheder i kongeloven, som
Larsen tror at finde, så falder ethvert bevis fra en mulig
modsigelse som denne bort af sig selv; thi at Fredrik III ikke gik
ud fra eller vilde gå ud fra, at hans døtre skulde overleve
hele hans mandsstamme og dens døtre, er klart nok. En
sådan modsigelse vilde i alle tilfælde henhøre til de let
tilgivelige forsyndelser mod teoretisk nøjagtighed.

Det må således formentlig indrømmes, at disse tre beviser
nærmest kun er sandsynlighedsbeviser for den ældre af Schlegel
hævdede opfattelse. Det må komme til at bero på den vægt,
med hvilken Scheeles argumenter tilbagevises, i hvor vidt
Larsen skal kunne hævde denne opfattelses berettigelse.

Med føje gør han da først opmærksom på den modsigelse,
Scheele gør sig skyldig i ved ud af art. 27 at bevise alle
kvindelige agnaters forret, og af 32 kun den nærmestes blandt
dem, som er i live. Men han tager fejl, når han kalder det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free