Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og endelig vil art. 33, selv når den forstås på den (foran)
fremstillede måde, dog indeholde en åbenbar urigtighed, idet
den kun kalder en kvindesperson som arveberettiget, uagtet
der i det forudsatte tilfælde meget vel kan existere en
mandsperson, som er nærmere, thi også mellem flere kognater, der
er søskende, skal broder altid foretrækkes for søster. Hvis
f. ex. ved den nuværende mandsstammes ophør også de
kvindelige agnater var uddøde, vilde uden alt spørgsmål prinsesse
Charlottes ældste datter være den næste frænke og slægt, som
betegnes i art. 33; men det er efter andre tydelige
tilkendegivelser i kongeloven (28. 30. 34.) aldeles utvivlsomt, at
prinsesse Charlottes søn dog i så fald skulde foretrækkes for
enhver af døtrene. — Det synes således at måtte erkendes, at
kongelovens koncipist ved at ville exempelvis udvikle
anvendelsen af de almindelige regler, er faret noget vild ved
affattelsen af art. 32 og 33, og disse artikler er vistnok ingenlunde
af den beskaffenhed, at de kan omstøde de klare bestemmelser,
som loven på de andre steder har fremsat.“ [1]
Det synes mærkeligt, at den tanke ikke er falden prof.
Larsen ind, at han her har ophobet en sådan række
modsigelser, tildels meningsløsheder, at præsumptionen absolut må
blive for, at det er ham, der misforstår, ikke Griffenfeld, der
forvrøvler sig. Larsen går ud fra, at art. 32 og 33 omhandler
de selvsamme personer, nemlig kvinderne af sønnernes
stammer; 32 er ikke indskrænket til agnatæ, 33 gælder også
prinsesse Charlottes døtre, ja den sidste konges descendenter.
Under denne forudsætning falder loven altså pludselig ud
fra sin skarpsindige gang gennem de kommende tiders
muligheder for at gentage en enkelt artikels indhold med andre ord
og at udtale, at dette skal indtræde efter det foregående (det
samme)! Det kan man vel neppe kalde „at fare noget vild
ved affattelsen“, det er at forudsætte en meningsløshed.
Dernæst falder prof. L. pludselig selv ned til det af ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
