- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
129

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Som der fortælles, at Peder Schumacher først vandt
kongens yndest ved at skrive et nyt udkast til et diplomatisk
aktstykke, således kan der ingen tvivl være om, at han jo i
høj grad befæstede sig i denne yndest ved sit nye udkast til
en kongelov. Sammenlignet med det ældre [1], som dog uden
tvivl var frugten af de mest erfarne rådgiveres samarbejde,
betegner det et overordenligt fremskridt. Tanken i det,
lovgiverens ønske med hensyn til arvefølgens ordning, er den
samme, men hvad der i Schumachers udkast er klart
gennemtænkt og anordnet i sine mindste enkeltheder, det er i det
tidligere kun løst skitseret. Mange tvivlsmål måtte kunne
rejses imod disse regler, ja de vilde endog på næsten de fleste
afgørende punkter kunne drages til forskellige sider. Således
bestemmes det, at efter mandsstammens afgang den kvinde
skal være dronning, som er den sidst afdøde mand nærmest
„i blod og efter denne lovs bestemmelse“. Skal nu her
sønnedatteren eller datteren gå forud? For mandsstammens
vedkommende hævdes repræsentationsretten, men vil den her kunne
gøres gældende? Schumacher afgør spørgsmålet, der måske
slet ikke er faldet den tidligere koncipist ind, ved en
udtrykkelig fremhævelse af sønnedatteren.

Der bestemmes derpå tydeligt, at mellem søstre alderen
gør udslaget, ikke blot for dem, men også for deres børn, så
den yngre søsters søn skal stå tilbage for den ældres datter,
medens derimod i hvert enkelt søskendehold kønnet atter skal
gøres gældende.

Loven vender sig derpå til de tilfælde, da sidste mands
nedstigende slægt er uddød og man må gå til „cognatæ a
latere“. Her bestemmes da, at repræsentationsretten altid nøje
skal tages i agt, således at den kvinde, som kommer af en
mand (retro in stirpe a mare oriunda), skal gå forud for
cognata a femina, om denne end er ældre og nærmere i grad
beslægtet med den sidste dronning. Hvorledes man i det enkelte


[1] Se Kongeloven og dens forhistorie, s. 33 fl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free