- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
141

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En upåagtet krønike af Povl Helgesen. (1886.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

middelalderens vildsomme historie til brug ved sin undervisning [1];
han fremstiller unionens tilblivelse og uheldige udvikling, mere
upartisk end nogen anden forfatter, stående mellem de to
hovedfolk, som han ved fødselen tilhører. Han mager det så,
at der går netop 100 konger forud for Oldenborgerne, med
hvilke en ny tidsalder synes at være oprunden; imod dem er
de Svenskes modstand uberettiget, de er milde, retsindige og
dog våbendjærve høvdinger.

Fortællingen er sammentrængt, men i høj grad livlig og
anskuelig, og forfatteren har for største delen brugt den igen
i sin større krønike, om end ordnet anderledes. Adskilligt
kommer dog mere til sin ret i den ældre forbindelse og falder
her naturligere og med større fynd.

Det er velgørende for billedet af den fremragende
historiske personlighed, at dette skrift kan lægges ved siden af de
senere. Det viser, at han ikke først gik til historien, da han
troede at have brug for dens vidnesbyrd imod sine fjender,
men at det var en gammel kær syssel for ham at optegne,
hvad mindeværdigt der havde tildraget sig, og at han forlængst
var fortrolig også med fortidens krøniker. Forud for den
lidenskabelige, voldsomme og hensynsløse partimand går der en
varmt bevæget, men for alle humane og patriotiske idealer
åben lærefader. Først da unionen „druknede i blod“ og de
højeste åndelige interesser forekom ham at gå deres undergang
imøde under reformatorernes stormløb, forbitredes og
formørkedes hans sind, og han brød frem med en ustyrlighed, men
tillige med en åndelig kraft og højhed, som gør ham ti] en så
mærkelig personlighed i vor historie, en af de mærkeligste i
et helt århundrede.

Paludan-Müller, der frem for de fleste var fortrolig med
Povl Helgesens virksomhed som forfatter og agitator, har som


[1] Håndskriftets titel er: Compendiosa et succincta regum Daniæ Historia, in
hoc congesta, ut studiosi cujuspiam memoriam adjuvarent
.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free