- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
160

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den danske bondes stavnsbånd. Tale. (1888.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i udviklingen; således er der også i denne henseende en
skiftende bølge: snart opstår der en større og større forskel på
menneskene, snart vender man tilbage til den større lighed.
Begge dele fremmer skiftevis udviklingen. Det viser sig, at
de største fremskridt, der er sket i vort folk som i alle andre
folk, har været knyttede til tider, da modsætningen mellem de
enkelte stænder blev større. Man kan spørge, hvor skylden
ligger, men dette kan ikke således påvises. Det hører med
til de menneskelige tings forkrænkelighed og den menneskelige
naturs ufuldkommenhed, at når der kommer væxt i et folk,
når der kommer en stærk bevægelse, når begavelsen og
dygtigheden trænger frem, så opstår der en større forskel, så er det
først og fremmest de dygtige, der vil op, og så sker der en
forskydning mellem de lag i folket, som hidtil, ofte i århundreder,
har levet deres liv fra fader til søn i de samme forhold. Det
er noget, som gentages bestandig, og det må derfor vel siges
at være en naturens orden, som det ikke kan nytte at sørge
over eller dømme over, det er noget, som ikke vil kunne forandres.
I slutningen af middelalderen, under Valdemar Atterdag og
dronning Margrete, da riget igen kom på fode efter store
ulykker og ydmygelser, efter adsplittelse og underkuelse af
fremmede herrer, i den tid er det netop, vi kan finde de første
spor af, at de store herrer begynder at binde bonden til stavnen.
Der var efterhånden bleven pålagt bonden så store og utålelige
byrder, at mange bønder foretrak at blive husmænd eller gå
over til andre næringsveje hellere end at blive gårdmænd. Thi
hvad der i vor tid og i enhver sund tid er noget af det
skønneste og naturligste: at mennesket dyrker sin jord, den, han
selv ejer og bor på, det taber i sådanne tider sit værd.
Byrderne derved bliver større end fordelene, og man søger derfor
at unddrage sig dem. Så er det, at magthaverne tilegner sig
den ret, at tvinge den bondefødte til at blive på sin stavn.
De første spor deraf viser sig, da man efter Valdemar
Atterdags død skulde vælge en ny konge; da man valgte hans
dattersøn, den norske Olav, blev det opstillet som en betingelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free