Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den danske bondes stavnsbånd. Tale. (1888.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev enten lærde folk eller på anden måde optoges i de højere
stænder, måtte dog den store mængde blive tilbage og sank
derved gradvis endnu dybere.
Det har dog stadig været således, at i det mindste enkelte
havde øje for det sørgelige i denne tilbagegang. Således ser
vi Kristian IV med stor varme tale bondens sag ved flere
lejligheder. Han gav en lov om, at den bortrømte vårdnede ikke
skulde behandles som fredløs, således som det dengang var
skik, men at man kun beholdt ret til, når man havde fået fat
i ham, at sætte ham til en gård. I Sønderjylland, hvor også
stavnsbåndet havde vundet hævd på de adelige godser, medens
det ikke som på øerne gjaldt for kronens bønder, gav han
den bestemmelse, at en bondefødt mand, som havde indgået
ægteskab udenfor sin fødestavn, efter 10 års forløb fik sin
fulde frihed. Den samme konge prøvede endog på sine gamle
dage at få vårdnedskabet helt ophævet. Han forelagde
rigsrådet dette forslag og sagde, at han vilde ophæve det på alle
kronens ejendomme, hvis adelen vilde ophæve det på sine.
Der var adskillige af den høje adel, som nok vilde, men der
var dog så stor modstand, at han ikke fik det gennemført.
Så kom Fredrik III. Under ham kan man se, at der kom
røre i sagen, men der opnåedes dog ingen væsenlig forandring.
Først gik der en del år, i hvilke han søgte at befæste sin
magt. Da han så fik enevælden, håbede menigmand, at der
vilde komme en forandring; det er et smukt træk, at et af
de sidste ord, borgerstanden sagde til kongen på den sidste
rigsdag, var en bøn for bonden, at kongen måtte bruge sin nye
magt til at hæve vårdnedskabet og gøre bonden fri, således som
kongen selv var bleven en fri konge. Fredrik III havde
vistnok selv den hensigt, men landet var så ødelagt og så udpint
efter den tunge krig, at de år, han endnu levede, gik hen,
uden at han fik noget gjort ved det. Han søn, Kristian V, havde
ligeledes denne tanke, han ventede på en lejlighed, og den
syntes at komme, da han udstedte den danske lov. Danske
lov bibeholdt imidlertid vårdnedskabet, om den end tillige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
