- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
164

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den danske bondes stavnsbånd. Tale. (1888.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indskrænkede godsejerens ret over sine bønder. En mand, der
stod Kristian V meget nær, har efterladt den optegnelse,
at han vidste af mange samtaler med kongen, at denne senere
fortrød, at det ikke var kommet ind i danske lov, at
vårdnedskabet skulde ophæves, men det var for en stor del sjællandske
godsejere, der havde siddet i lovkommissionen, og dengang
havde han ikke lagt tilstrækkeligt mærke til, at når man
overhovedet havde vårdnedskabet, kunde det i grunden ikke nytte
noget at komme med lovbestemmelser for at værne om bondens
ret; thi når friheden manglede, vilde det til syvende og sidst
gå ud over den, der var bunden. Kristian V gav senere
gentagne beviser på, at han mente det godt med bonden; han
afskaffede f. ex. vårdnedskabet i flere enkelte distrikter, men
helt at ophæve det efterlod han som en arv til sin søn Fredrik
IV. Denne gjorde da også ende derpå ved den navnkundige
forordning af året 1702.

Dette var dengang noget aldeles uhørt, der var ikke nogen
nation i Evropa på den tid, kan man sige, der tænkte på
noget sådant. Vårdnedskabet og livegenskabet var bekendt
overalt undtagen i Sverig, Norge og de andre danske provinser.
Man havde måske talt om dets skadelige virkninger på andre
steder, men man havde ikke tænkt på at gøre et så
gennemgribende skridt, og det vakte den største opmærksomhed, at
den danske konge gjorde det. Det viste sig også, at det var
for tidligt, det kunde ikke opretholdes under den tids forhold, og
vi véd jo, hvorledes det gik senere. Allerede samtidig blev
landmilitsen indført, og man kan tydelig se, at de lovbestemmelser,
der da var givne, skønt de ikke hjemlede at binde bonden
til sin stavn, dog blev fortolkede således og brugte således,
og Kristian VI pålagde derefter lovformeligt et stavnsbånd
for hele bondestanden. Det blev dengang sagt, at det var
for udskrivningens skyld, men det var jo klart, at det først og
fremmest var for det øde gods, fordi det var umuligt, således
som forholdene var, så udpint som landet var, at staten kunde
få de store indtægter, som den trængte til. Enevælden havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free