- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
174

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den danske bondes stavnsbånd. Tale. (1888.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

alligevel. Thi hvilken skole kan vel sætte sig et højere mål end
den, som vil gøre det hele folk, alle dem, der vil, delagtige i
det rige liv, som nationen ejer i sin bogskat og i sit åndsliv.
Og det mål har folkehøjskolen sat sig og stræbt hen til at nå.
Vi kan gå langt højere i udviklingen af enkelte færdigheder
eller kundskaber, der kan dygtiggøre den enkelte til mange
forskellige hverv i livet, men det, der altid bliver den højeste
oplysning, er den, man modtager i sit modersmål, om forholdet
til Gud og det åndsliv, der rører sig i vort folk og har
udviklet sig i tidernes løb, og derfor bærer denne skole sit navn
med rette. Den er i virkeligheden et led i den almindelige
danske højskole, der skal virke hen til, at folket føler sig og
sit åndsliv som ét, føler sig som et frit og fribårent folk.

Jeg sagde, da jeg begyndte, at denne hundredårsfest
afviger fra dem, vi har holdt i de senere år; særlig afviger den
også fra dem i indhold og fylde. Men vi har dog haft enkelte
hundredårsfester, som også har haft vidtrækkende og
overordenlig betydning, således f. ex. reformationsfesten, som
allerede er holdt i tre århundreder efter begivenheden. Den peger
også tilbage på en udfrielse af tidligere tvang, dengang især
af åndstvangen, og alle dens følger. Vi har også haft en
jubelfest for enevældens indførelse i forrige århundrede; også den
blev en jubelfest for udfrielse fra et åg, der havde hvilet over
folket. Men da den blev holdt i 1760, var dog allerede
daggryet for en ny tid på himlen, da var allerede den sag, vi
her taler om, bleven bragt frem til drøftelse, og det var det
første tegn på, både at enevælden stod foran sin sidste og
største opgave, og at den var i færd med at overleve sig selv
og nu skulde skabe sin egen arvtager og bedre tider. Festen
gentoges ikke i 1860.

Når vi nu holder stavnsbåndsfest, véd vi, at noget sådant
er ikke tilfældet med den. De ord, som blev sagt i
indledningen til forordningen om stavnsbåndets løsning, at bonden
skulde have sin personlige frihed, for at hans mod,
fædrelandskærlighed og vindskibelighed kunde voxe, har fra den tid til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free