- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
180

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den danske bondes stavnsbånd. (1888.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sidste afsnit omfatter tiden 1767—88, da dets indskrænkning
og ophævelse var under overvejelse, indtil tanken om denne
sidste sejrede og bragtes til udførelse. Det er en selvfølge,
at også mange andre sider af bondestandens ulykkelige kår i
forrige århundrede lejlighedsvis oplyses.

Falbe Hansens indbydelsesskrift til universitetets fest den
20. Juni, som ved kongehusets og de højeste statsavtoriteters
tilstedeværelse blev den egenlige hovedfest, betragter
stavnsbåndet og dets løsning „fra nationaløkonomiens standpunkt“.
Det er en grundig og fortrinlig fremsat oversigt over den
materielle udvikling i forrige århundrede. Man befries her fra
den fordom, at landboforholdene i dette århundrede var i en
stadig tilbagegang; det viser sig tværtimod, at landøkonomien
gjorde store fremskridt, på samme måde som det var tilfældet
med handel og industri, med kunst og håndværk, med literatur
og al højere dannelse. Ulykken var kun den, at det skete på
bondestandens bekostning, at det var dens arbejdskraft, som
blev indsatsen, uden at den selv fik mindste del i udbyttet.
Imod denne uretfærdighed var det tidens fremskridende kultur
rejste sig, indtil det lykkedes „den offenlige mening“ at vinde
sin første store sejr i vort offenlige liv. Med overbevisende
klarhed og uimodsigelige tal fører Falbe Hansen beviset for,
at det først og fremst var stavnsbåndets løsning, som gav
bonden betingelserne for en ny udvikling, for det materielle
opsving og den åndelige frigørelse for ikke at sige den
genfødelse, som det sidste hundredår har været vidne til.

Selve „kampen om landboreformerne“ er skildret af
professor Holm med hele det indgående kendskab til forrige
århundredes udvikling og ledende personligheder, som denne
forfatter er i besiddelse af. Denne kamp er et historisk
fænomen af ualmindelig interesse. I modsætning til forholdet i de
fleste andre lande, hvor bondestanden kun ved gennemgribende
reformer kunde bringes til fuld nydelse af jævnbyrdige
rettigheder med de andre stænder, udkæmpedes kampen herom hos
os samtidig i literaturen og regeringskredsene. De modsatte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free