Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den danske bondes stavnsbånd. (1888.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opfattelser af bondens ret støttedes til modsatte theorier med
hensyn til det fordelagtigste system for landøkonomien og
statens militære og finansielle interesser. Og da nu samtidig
den øverste statsstyrelse hos os kom til at gennemløbe højst
forskellige faser: den ældre Bernstorffske, den Struenseeske, den
Guldbergske og den yngre Bernstorffske regeringsperiode, så er
det intet under, at der til kampen for landboreformerne knytter
sig en hel række af brogede og brat skiftende billeder, som
bestandig vil tildrage sig en høj interesse. Det går her ved
det rent historiske som før ved det nationaløkonomiske
tilbageblik, at man med næsten udelt tilfredshed dvæler ved hin
mærkelige menneskealders arbejde på reformernes område.
Hvad der giver stavnsbåndsliteraturen en ejendommelig
tiltrækning, er den særegne omstændighed, at dens enkelte
blomster er udviklede hver for sig, uden indbyrdes kendskab til
hinandens egenskaber. Det almindelige er jo, at den historiske
granskning arbejder sig frem på et æmne led efter led, idet
forskellige forfattere enten venskabeligt supplere hinanden eller
polemisk fejde mod hinandens opfattelse. Nu har derimod de
forskellige penne været i bevægelse samtidig og uafhængigt
af hinanden, hver er gået ud fra sine egne forudsætninger, har
valgt sit særegne stof og set det på sin særegne måde. Det
er da dobbelt velgørende at se to så udmærkede granskere
som Falbe Hansen og Holm komme til væsenlig samme
resultater, hver ad sin vej og hver med sit materiale. Grunden er
den, at de begge er gåede til deres arbejde med den
fordomsfrihed, som klarer synet og letter overblikket, uden forudfattede
meninger om, at en velsignelsesrig reform nødvendigvis må
have afløst tilstande, som var blottede for al fornuft og
berettigelse, og som kun dumhed eller ondskab kunde falde på at
tage ordet for. Det humane blik på de givne forhold og de
optrædende personer er ikke det, som mindst tiltaler læseren i
de to værker. —
Hvor man skriver for en stor læsekreds, så at sige taler
til hele folket, stiller dette sig ikke så lidt anderledes. Hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
