Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den danske bondes stavnsbånd. (1888.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stavnsbåndsfesten [1], søgt at besvare dette spørgsmål således,
at det er kongedømmet i Valdemar Atterdags og dronning
Margrethes tid, som indfører vårdnedskabet på Sjælland som
støtte for rigets genfødelse og unionspolitiken, ligesom det er
stormændene i det 16. århundrede, der trykker bonden ned til
langt hårdere kår som grundlag for vor store nationale
blomstringsperiode, og ligesom endelig stavnsbåndet i det 18.
århundrede er et vigtigt led i de foranstaltninger, der muliggør
et stort og gennemgribende opsving i vor materielle og
åndelige kultur. En eftervisning heraf i det enkelte vilde
imidlertid kræve megen plads og altfor meget fjerne sig fra, hvad
det her kan være opgaven at give.
Det forekommer mig således at være en mangel ved begge
de to populære skrifter, som i anledning af hundredårsfesten
har villet gøre rede for de historiske forhold i videre forstand,
at de er fremgåede af stemninger, som har deres rod i
nutidens brydninger; de tenderer hen imod at være en anklage
og et forsvar. Men det må da tillige stærkt fremhæves, at
det kun er en tendens, uden lidenskab, end sige fanatisme.
Det er en glædelig kendsgerning, at de mange års politiske
kampe, som iøvrigt har afsat så megen bitterhed, ja åbnet
en så dyb kløft i vort samfund, er gåede så at sige sporløst
hen over de danske historikere. De modsætninger, som findes
imellem disse, kan have forskellige grunde, men partipolitik
synes ikke at være derimellem. Og alt tyder på, at dette gode
forhold vil kunne bevares endnu i lange tider, til gavn for
alle parter og især for den fælles videnskab. Men det kan
dog ej heller nægtes, at der her er kommen et stort og
indholdsrigt spørgsmål op, som i høj grad fortjener yderligere
bearbejdelse og såre vel egner sig til at betragtes fra
forskellige sider. Og der er da også alt i disse foreløbige indlæg
noget, som levende minder om gamle Dufvas ord hos
Runeberg: „det der klang stål!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
