Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformationen i Sønderjylland indtil foråret 1526. (1891.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- kongen, hertugen og stæderne Lybek og Hamborg skulde
medforsegle det, for at landene kunde stå i evig fred. Senere
svarede biskop Goske af Slesvig hertil, at han og hans fæller
vilde yde kongen halvdelen af deres indtægt: endskønt de
gejstlige på grund af den Martin’ske sekt er komne i stort
betryk, deres tiende, renter og årsindtægt forholdes dem (endog
det var lovet og tilsagt dem anderledes i Rensborg), — hvis
de måtte genindsættes i deres forrige stand, gammel sæd og
gejstlig frihed, og holdes derved, de lutherske undertrykkes
og et forpligtelsesbrev som det omtalte udstedes.
Dette svar erklærede raderne for ufyldestgørende; vilde de
gejstlige ikke skikke sig anderledes, da var al anvendt flid hos
kongl. majestæt forgæves. Når de preussiske sendebud
ankom, der nu var under vejs, vidste de ingen veje til igen at
bringe kongen og hertug Kristian dertil, som nu var sket
med vanskelighed, thi hvor der er dybt, er der sagtens regnet
nok. Råderne havde dog ment det af hjærtet, trolig og
kristelig, før sendebuddenes ankomst at sætte de gejstlige i deres
forrige frihed, gamle privilegier og rettigheder, såvel som at
indgå et forbund med dem til at opsætte liv og gods; vilde
de ikke antage det, gjorde det dem ondt og de måtte lade
sagen gå sin gang; men de vilde give de gejstlige at
betænke, hvad ondt der vilde følge af det.
Efter fortsatte forhandlinger gik det op for de
sønderjydske prælater, at der intet var at gøre uden fuldt ud at
efterkomme kongens fordring, og det uden noget udtrykkeligt
skriftligt løfte med hensyn til kirkens friheder: „i rådet sagde
biskoppen af Slesvig og hans kapitel, at de lå midt imellem
fjender og blev daglig angrebne, de måtte give for at købe
fred, for at de igen kunde komme til at oppebære tiender,
oppebørsler og gammel gejstlig frihed“. Abbederne og de
andre gejstlige sluttede sig hertil: de måtte have en nådig
herre. Kongens kansler tog mod den tilbudte skat og takkede
„med det tillæg, at hans naadigste herre kongen vilde beflitte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
