Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformationen i Sønderjylland indtil foråret 1526. (1891.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
biskoppen selvfølgelig en alvorlig indsigelse som stridende mod
hele den bestående retstilstand (24. Juli); men det lykkes ham
øjensynligt ikke at trænge igennem med sine klager, hvor
uimodsigelig hans ret end er (tillæg nr. 2—3). I det følgende
forår optager han sagen, støttet til mundlige udtalelser af
kongen, men utvivlsomt med samme udfald (nr. 4—5). At
andre amtmænd, om de end vel neppe er gået lige så vidt,
dog har vægret sig ved at støtte biskopperne med eftertryk
mod de frafaldne blandt bønderne, fremgår jo noksom af
klagerne på landdagen.
Med dette for øje forstås lettere kongebrevet af 2. Avgust
1525, rettet til hertug Kristian fra København og vedrørende
tiendenægtelser i Brøns og Fardrup [1]. Erkedegnen Mads
Markvardsen har til kongen udtalt frygt for, at sognemændene i de
to sogne vil nægte at svare ham den skyldige tiende, og nu
opfordrer denne hertugen til ikke at finde sig heri, men skaffe
erkedegnen sin ret. I almindelighed udtaler kongen, „at man
nu overalt er oprørsk mod de gejstlige“, og han lægger sin
søn på sinde overalt i sine len at holde over gammel skik og
ret: „for at der ikke hos vore undersåtter skal opstå oprør
eller fortrædelighed, som det desværre er sket i andre lande,
men at der tværtimod må blive holdt over fred og enighed“.
Udstedelsen af dette brev står øjensynligt i nær
forbindelse med det faktum, at Mads Markvardsen lige havde
kåret kongens kansler Klavs Gjordsen til sin efterfølger i
erkedegnedømmet; han døde et halvt år efter og hans død har da
vel alt dengang været ventet som nær forestående. Denne
udnævnelse havde kongen stadfæstet under 30. Juli (1525),
tre dage før brevet til hertugen udstedtes gennem det tyske
kancelli [2]. Det er altså kansleren, der som præbendets
snarlige ejer søger at holde dets indtægter sammen, da han hører
at de er truede. Vi ser da heraf, at hertug Kristians
forholdsregel m. h. t. bispetienden dengang var bleven almindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
