Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformationen i Sønderjylland indtil foråret 1526. (1891.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dengang i nogen tid har været i Haderslev, skønt Bøjsen sætter
hans ankomst efter Widenses. I alle tilfælde har hertugen
sikkert haft en luthersk præst, da det vilde have været alt
for urimeligt af ham at reformere uden al vejledning. Der
nævnes iøvrigt også en sådan ved navn Jørgen Winther, som
ellers er ubekendt.
Det første indgreb i kirkens organisme i Haderslev, som
altså viste sin virkning i at kirkernes ejendomme spredtes,
svarer helt til hvad vi af et gældsbrev lærer at kende anden
steds fra. Den 21. Avgust 1524 udstedte hertugen nemlig i
sin egenskab af kongelig statholder et brev til biskop
Gotskalk af Slesvig, lydende på 3000 lybske mark, med pant i
kronens ejendomme i Ostenfeld i Gottorp amt. Pengene havde
biskoppen taget fra forskellige kirker, der skulde have deres
renter af dette gods. Der skulde udstedes et pantebrev
i samme form som det, Klavs Ahlefeldt fik sidste påske
på Hoptrup sogn (tillæg nr. 8). Det var sikkert ikke med
bispens gode vilje, at han arrangerede sådanne tvangslån hos
kirkerne, og der var selvfølgelig ikke tale om at give dem
tilbage.
I den følgende måned vedtoges det „i felten“ (af hertug
og ridderskab), at kirken og gejstligheden skulde yde halvdelen
af sin årsindtægt i krigsskat; den skulde udskrives strax efter
Mikkelsdag [1]. Heldigvis er regnskabet for denne skat bevaret
for Tørning len. Det ses heraf, at Didrik Ratenov var
amtmand, medens borgskriveren Philippus Esterman fører
regnskabet. Den 8. Oktober, siges der, mødte mester Johan Wulff
og Didrik Høk på Tørning for at sætte „de gejstlige fra Ribe“
i skat; denne betaltes derpå den 25. s. m. og indbragte ialt
1350 mark. Skatteydere er efter regnskabet præster, degne
og kirkeværger, og dertil kanikerne og klostrene i Ribe for
deres bøndergods. Under Tørning skattede ikke blot Ribe,
men også Slesvig stifts kirker indenfor lenet. Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
