- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
209

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformationen i Sønderjylland indtil foråret 1526. (1891.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vistnok sættes til 100,000 mark [1]. Til sammenligning kan tjene,
at Tønder 1537 vurderedes til en formue af neppe 20,000
mark. Det kan herefter ikke undre os at høre, at Husum
ejede 40 store søgående skibe med egen besætning foruden
talrige mindre skuder.

Ved siden heraf havde Husum i henseende til
reformationen to fortrin forud for Sønderjyllands andre stæder; for det
første den, at sproget her var udelukkende tysk, så den
umiddelbare meddelelse af den lutherske tale ingen hindringer
havde at overvinde; dernæst, at det velhavende borgerskab
ikke i sin midte havde en mægtig gejstlighed, eller i sin
umiddelbare nærhed en mægtig adel, således som Slesvig.
Husum var som en stor og rig bondeby, med et opland af
uafhængige og rige bønder og med forbindelser ud over søen
og sydpå til hansestæderne. — Ved at lægge mærke til disse
forhold vil man neppe undres over, at netop Husum blev
udgangspunktet for den lutherske bevægelse i Sønderjylland.

Allerede i Juni måned 1518 blev der i Wittenberg
indskrevet to studenter fra Husum skole, Lavrens Petersen og
Peter Pavlsen. Året efter kom der en Erik Guntzen (Junsen,
Jensen) sammen med to fra Slesvig skole; i foråret 1520
atter to, Vigman Boje og Johannes Johansen [2]. Bekendtskabet
med den nye lære var altså gjort, thi kun denne kunde drage
unge mennesker ned til den forhen kun lidet påagtede
højskole.

Det var et par af vikarerne ved byens store og anselige
sognekirke, som først forkyndte evangeliet. Den stedlige
overlevering nævnede først og fremst Herman Tast som den der
brød vej. Han var født 1490 og altså en mand på godt 30
år; hans karakter, siges der, svarede til navnet (= Grib).
Om en anden af vikarerne Dirik Bekker (Theodorus Pistorius)
af en rig slægt siges senere, at han var den første som
forkyndte Wittenbergernes lære; men han døde tidlig, en halv


[1] Der opføres ialt 5—600 skatteydere, hvad der jo forudsætter et stort folketal.
[2] Ny kirkehist. saml. I 461 fl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free