- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
212

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De danske regalier. (1892.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


DE DANSKE REGALIER.

(1892.)

[Tidsskrift for Kunstindustri 1892, S. 100—3.]

Som bekendt blev der ved kong Kristian V’s salving,
den 7. Juni 1671, brugt nye regalier: krone, scepter, sværd,
æble og salvingsbuddike, uden at det hidtil er lykkedes at
oplyse, hvorledes disse blev bragte til veje eller hvem der havde
gjort dem (se tidsskrift for kunstindustri 1890, s. 12).
Særlige regnskaber for deres anskaffelse findes ikke, og de nævnes
ej heller i kongens private eller i skatkammerets almindelige
udgiftsbøger.

Der haves ikke des mindre en fuldt troværdig meddelelse
om deres, i alle tilfælde kronens, oprindelse fra samtiden,
nemlig i Ivar Hertzholms „Den stormægtigste arvemonarks H.
Christian den V . . . salvings korte beskrivelse“, tilegnet U.
F. Gyldenløve og P. Schumacher (1671). Forfatteren, der
senere blev assessor i den norske overhofret og ligeledes gav
sig af med historiske studier, giver i sine vers en ret kyndig
fremstilling af Kristian V’s første regeringsår, og der er ingen
grund til at tvivle om hans efterretningers pålidelighed; han
har ikke blot lagt nøje mærke til hvad der kom til
offenlighedens kundskab, men han kendte også forhandlinger i
regeringskredsene, der endnu ikke var tilendebragte [1].


[1] Blad CIII v: Kongen betænker sig af hensyn til kirken på at underskrive,
hvad man anbefaler ham som tjenligt for handelen (nemlig indkaldelsen af fremmede
trosbekendere). Ønsket herom var i foråret 1671 fremsat af Gyldenløve; udførelsen
kom først ud på efteråret og i det følgende år.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free