Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian II på Sønderborg. (1892.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde som dreng besøgt sin farmoder på dette sted og havde
bevaret levende minder fra den tid.
Iøvrigt var forskellen i levemåde næppe ret stor mellem
Sønderborg og Kalundborg. Her som hist havde han sine fire
junkere til selskab og til bevogtning, her som hist havde han
en jævn almuesmand til sin personlige opvartning — (det var
en Tønnes Andersen) — og slotsherren var ligeså meget hans
herre som hans tjener. Det var Knud Pedersen Gyldenstjerne,
den samme, som havde haft det forargelige sammenstød med
ham den aften, han indsattes på Sønderborg. Han døde dog
tre år efter og fulgtes af Sten Rosensparre.
Mistanken mod ham var ingenlunde bragt til ro endnu.
I 1551 skrev Johan Fris ængsteligt om en spådom, der fandtes
i en almanak, om en stor herre, der dette år skulde komme
af fangenskab, og bad om den største årvågenhed, og tre år
efter anså man det for nødvendigt at sende Jørgen Brahe fra
Vordingborg op til Kalundborg for at se til, hvorledes sagerne
stod, og om Sten Rosensparre passede sin dont. Den gamle
konge havde nemlig på jagten i sit sære lune pludselig gjort
sig usynlig, hvad der satte junkerne i stor angest. Et par
måneder efter tillodes det ham dog atter at komme ud til
denne syssel.
Hvad der forøvrigt meldes fra disse år viser, at der var
et stadig godt forhold mellem frænderne, der dog sjelden eller
aldrig sås; de stod i forbindelse ved bud og breve. Den
fangne konge, der nu havde fyldt støvets år, faldt så temmelig
til ro, hengav sig til gudelige betragtninger og almisseuddeling,
hvortil han alt ved forhandlingerne på Sønderborg havde
betinget sig 300 mark lybsk årlig.
Da kong Kristian III døde på Koldinghus, nyårsdag 1559,
lod Sten Rosensparre den 77årige fange holde inden døre og
kansleren billigede denne forholdsregel. Således kom han til
at dø i fængsel, endnu i sin dødsstund genstand for mistanke
og frygt. Han lukkede sine øjne den 25. Januar.
En del adelsmænd og kongelige lensmænd på Sjælland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
