Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian VIII og den danske sag i Nordslesvig. Foredrag. (1894.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forelagt et dertil sigtende lovforslag; i alle tilfælde vilde det
være bleven forkastet af stænderne.
Men forinden man kom så vidt, besteg kong Kristian VIII
tronen, og et halvt år efter ordnede han sagen uden at tage
stænderne på råd, ved et kongeligt reskript til regeringen i
Slesvig, det såkaldte sprogreskript af 14. Maj 1840. Herved
toges stændernes forslag af 1838 til følge, dog således at
indførelsen af dansk fastsattes til næstkommende nyår for alle
embedsmænd, såvel som for sagførere; kunde nogen ikke
efterkomme dette påbud, skulde der derom gøres indberetning til
nærmere foranstaltning. Endvidere blev det pålagt regeringen
at undersøge, om ikke det danske talesprog strakte sig længere
mod syd end skolesproget, og særlig om sprogforholdene i
købstæderne, hvor skolesproget var tysk. Endelig indførtes de
begærede tre timer tysk i Nordslesvig, dog udenfor skoletiden
og således, at det blev en frivillig sag for forældrene, om de
vilde lade børnene deltage i dem.
Denne afgørelse af sprogstriden vakte et overordenligt
røre. Det var et resolut og gennemgribende skridt af den
enevældige konge, gjort imod statsrådets råd; selv Otto Moltke
og Ørsted anså det for alt for voveligt, men for kongen var
det et længe overvejet og fast besluttet forsæt. Det var et
brud med århundreders politik i Sønderjylland, udgangspunktet
for en fuldstændig opgørelse mellem dansk og tysk, der måtte
føre til sprogenes ligeberettigelse i alle forhold. Alle
nogenlunde fremskuende mænd måtte kunne se dette; kongen var i
den henseende aldeles på det rene med sig selv.
Der rejstes straks en forbitret modstand mod reskriptet:
af embedsmændene, der begyndte med at erklære, at de ikke
kunde bringe det til udførelse; af adel og godsejere, der
påstod, at de havde ret til at varetage rets- og øvrighedssager i
det sprog, de selv ønskede, og af sagførerne, der ikke vilde
skrive dansk og senere dannede en forening, hvis medlemmer
forpligtede sig til ikke at føre danske sager videre for
overretterne. Stænderforsamlingen, som kort efter trådte sammen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
